Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
TROMSØ AMT
kommer. Se PnSt. S. 260. Efter Stedets Beliggenhed, paa et fremtrædende
Punkt ved Ytre Malangen, var det nok tænkeligt, at der her kunde have
været en til I> örr indviet Helligdom. Sandsynligere er det dog vel, at det
er ældre *I?örisnes, af Mandsnavnet £> ö r i r. ]? ö r i s- er ofte i Navne
blevet sammendraget til Tors-, saaledes i Torsnes i Vaaler Sml. (1? oresnes
1433), i Torsby i Modum (]? o r es bæ 1332), Torstvet i Hurum
(fores-|iuæit RB.) o. fl. (se anf. St.). Hvis Navnet er forholdsvis nyt, kunde det
endelig ogsaa være sms. med Mandsnavnet Tord. oldn. 5örSr. Jfr.
Hel gø GN. 1.
6, 2. Marsletten. Udt. marslætta.
Hænger udentvivl sammen med det forsvundne M a r a n e s. Se ndf.
under «Forsvundne Navne».
7. Brensholmen. Udt. bi-æ’nnshålmen. — Brensholmen 1610.
Brendtzholm 1614. Brensholm 1723.
Har Navn efter en tæt udenfor Gaarden liggende Holme. Det kunde
efter Formen være *Brennisholmr, af *brenni n„ som synes at
forekomme i flere Stedsnavne med en lignende Betydning som brenna f., et
ved Brænding ryddet Sted. Se Bd. II S. 151. Rettere forklares det dog
udentvivl som opstaaet af * Brimsholmr, af brim n., Brænding (af
Havet); m er ofte gaaet over til n, navnlig foran paafølgende s. Jfr. ogsaa
Brønvaag i Øksnes af *Brimvagr (Bd. XVI S. 384). Bremsholmen er
Navn paa en Holme udenfor Lepsø i Os. Stedet ligger meget aabent mod
Havet. Paa Kystkartefc skrives Navnet Bremsholm.
S. Austein. Udt. au Skinen■ — Oudhesthen 1567], Østeen
1610. Øystenn 1614. Øvesteen 1723.
Kunde være * A u 5 a s t e i n n, af Mandsnavnet Auöi; jfr. PnSt. S. 23,
hvor dog ikke dette Navn er opført. Sandsynligere er det dog, at den gamle
Form har været *Auöisteinn, hvori lste Led er Adj. a u S r, øde.
Betydningen vil da være: Ødegaarden Stein; man maa da antage, at Gaarden
egentlig har hedet Steinn og har faaet Tillægget til Navnet, fordi den en
Tid havde været Ødegaard. Samme Navn er vel Austein i Brunlanes, som
Bd. VI S. 397 antages at kunne forklares paa den sidste Maade, idet Navnet
sammenlignes med Odberg i Hedrum (Andbergh RB.). — Paa denne
Gaard staar nu Sognets Kirke, som for nogle Aar siden blev flyttet hid fra
Hillesø.
9. Storsletten. Udt. storslætta. —- Storsletten 1610.
Storslette 1614. Storslet 1723.
Det kan ikke let afgjøres, om sidste Led er slétta f., Slette, eller
Slætt f., Slaatteland, Slaatteng (Indl. S. 76). Det sidste er vel det
sandsynligste. — I den sidste Matr. skr. Storsletta.
10. Sandnes. Udt. sa’nnés. — Sandnes med Bratfield 1723.
Se Ibbestad GN. 54.
10.2. Svinøen. Udt. svinøia.
Meget ofte forekommende Ønavn, som ialfald i mange Tilfælde har sin
Grund i. at vedkommende 0 har været brugt som Havnegang for Svin. Dette
er saaledes Tilfælde med den bekjendte Svinø udenfor Søndmør. Denne
Forklaring er vist ogsaa den rette her. Øen ligger i Katfjorden tæt udenfor
Sandnes. I andre Tilfælde kan Navnet mulig sigte til en Fjeldformation eller
Formen af et Nes, ligesom Galten, Gylta og Purka bruges som Fjeldnavne.
Navnet findes ogsaa i Hvammsfjorden paa Island, hvor det i senere Tid er
blevet ombyttet med P u r k e y* Kålund I S. 489. — I den sidste Matr. skr.
Svinøy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
