Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
TROMSØ AMT
42,2. Baltsfjord. Udt. ba’Usfjören.
Egentlig Navn paa den Fjord, som gaar ind til Baltestad. Navnet maa
vel forklares som en Sammendragning af «Baltestadfjorden», maaske under
Paavirkning af det bekjendte Navn Balstjorden længere Øst i Amtet.
42,5. Selvaag-. Udt. sællvåg.
*S ei vagr, hvori lste Led er seir m., Sæl, Sælhund. Forekommer
paa flere Steder fra Ryfylke af og nordover. Findes ogsaa som Stedsnavn
paa Island. Jfr. oldn. hval v ågr, en Vaag, hvori Hval pleier at gaa ind,
som paa mange Steder er gaaet over til Gaardnavn.
43. Husa med Husoen. Udt. husa. — Hussa med Husoe
1723.
Er vel snarest best. Flt. af h ü s n. Httsøen er en 0 i Øifjorden ikke
langt fra Gaarden. — I den sidste Matr. skr Husøy.
43,1. Træl vik. tr&MJca.
Navnet tilhører egentlig en Bugt af Øifjorden, ved hvilken Gaarden
ligger. Samme Navn forekommer ogsaa i Brønnø (Bd. XVI S. 25). Det kan
enten ligefrem være sms. med Ordet |> r æ 11 m., Træl, eller være at forklare
af Trælen, brugt som Fjordnavn. Se derom navulig NE. S. 277 og 338.
Jfr. ogsaa Berg GN. 3.
44. Oil*jordbotn. Kaldes fjö’rgåren.
Ligger omtrent ved Bunden af Øifjorden. Se flg. GN.
45. Oifjord. Kaldes øi’fjörvære. — Øyefiorden DN. VIII 437,
1490 (Afskrift fra 1516). Ødeffiordenn NPJ. il 567. 617. 647.
Øde-fiord NRJ. III 225. [Eeyffiord, Eiffiord 1567]. Øddefiord 1610. 1614.
Øyfiord 1661. Øyfiorden med Øyfiordbotten 1723.
Efter Formen af 1490 (1516), støttet af nogle af de yngre Former, skulde
man antage, at det gamle Navn har været *ØyjafjorÖr (Øyjar-?),
ligesom den bekjendte Fjord paa Island. Fjorden maatte isaafald have faaet sit
Navn af den under GN. 43 omtalte Husøen, den eneste i Fjorden, og en
Grund til dette Navn maatte isaafald være, at der i de nærmeste Fjorde,
Bals-fjorden og Mefjorden, ikke findes Øer. Derimod forudsætter Skriftformerne
paa en Række Steder fra 1521 og i et Par Jordebøger fra det ]7de Aarh. en
gammel Form * 0 j 5 i f j q r 8 r, den øde Fjord, en Fjord, hvis Strande er
ubeboede. Dette Navn synes at være noksaa rimeligt, da Gaardene i denne
Fjord efter Navnene at dømme ikke synes at være meget gamle, og er
formodentlig det rette. Formen af 1490 kan isaafald forklares af, at 8 allerede
dengang var faldt bort i Udt. Hverken Øy8ifjorÖr eller 0 yj a f j o r 8 r
forekommer, saavidt mig bekjendt, ellers som norsk Fjordnavn.
46. Breivik. Udt. breimha.
FORSVUNDNE NAVNE.
Stwfunes DN. VI 228. [Jfr. Stunesbotn, Stauffnisbott’ 1567],
Stufunes, af stufa = stofa f„ Stue, altsaa: et Nes, hvorpaa der
staar en Stue; jfr. Gaardnavnet Lånes. Samme Navn er vel Stunes i Evenes
og mulig Stuenes i Bjugn, som dog Bd. XIV S. 35 er forklaret paa anden
Maade. Jfr. Startenes i 0. Moland, Bd. VIII S. 92. Det maa dog merkes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
