Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. LENVIKEN
99
68. Leirbækmoen. Udt. ikke opgivet.
70. Tverhaiigen. Udt. tværrhauen.
Navnet bør maaske opfattes i Forhold til GN. 72, saa at det betegner
en Haug, som ligger paatveis af Dalføret. Jfr. Navne som Tverfjeld og
Tver-aas. Det kan mulig ogsaa hænge sammen med Navnet Doaresvarre, d. e.
Tverfjeld, paa et Fjeld, hvorfra der kocumer en Elv, som falder ud ved Gaarden.
71. Tømmerelvbakken. Udt. tø’mmerélvbalcken.
Har Navn efter Tømmerelven, der ligesom de mange andre, med Tømmer
-sms. Navne hentyder til Tømmerskov og Skovdrift. Samme Betydning har
det usms , ældre Elvenavn Tømra i Selbu. Sidste Led, b a k k i m., er som
saa ofte at forstaa i Betydningen: Elvebred (Indl. S. 43).
72. Langhaugeri. Udt. langhauen.
Jfr. GN. 70.
73. Skaaraasen. Udt. skaråsen.
Skaaraas findes ogsaa i Romedal og i Skogn, lste Led maa være skor f.,
i en af de Betydninger, hvori dette. Ord kan bruges (Indl. S. 75). Navnet
kunde da enten betyde: en Aas, som danner en Flade under et høiere Fjeld,
eller en Aas med et Skar.
74. Elvebakken. Udt. celvebakken.
Jfr. GN. 71. Ligger ved samme Elv som denne.
75. Kvannaasen. Udt. kvänn/lsen.
Af Plantenavnet Kvann f.; se GN. 65.
76. Skognes. Udt. sko"gnés. — [Skoffnes 1567], Schounes
1610. 1614-, Schogenes 1661. Skougnes 1723.
*Skögnes, et skovbevoxet Nes. Findes ogsaa i Sogndal Stav., i
Tromsøsundet og i Sørfjorden. Jfr. de hyppige Navne Espenes, Furnes
o. lign.
76,2. Laues. Udt. la nese.
Se GN. 5,8.
76,9. Skognesliolmen. Udt. sko’gneshålmen.
77. Lanesbogeu. Udt. lanesbögen.
lste Led er GN. 76, 2, sidste Led b u g r m., Bøining (Indl. S. 46). Ligger
ved en svagere Indbøining af Kysten.
77,5. Bakkemoen. Udt. bäkkemö’n.
I den sidste Matr. skr. Bakkemo.
78. Svartfjeld. Udt. svartfjæU.
Har Navn efter et nordenfor Gaarden liggende, høit Fjeld. Et Fjeld af
samme Navn findes ogsaa paa et andet Sted i Herredet, paa Fastlandet mellem
Malangen og Rosljorden. — I den sidste Matr. skr. Svarttjell.
79. Sørlielven. Skal kaldes stösmpemo’n.
Iste Led i Daglignavnet er formodentlig det samme Ord, som man har
i Stomperud i Rakkestad, i Rødenes, i Høland, i S. Odalen og i Rindalen og
i Stumpeslet i Eidsberg. Dette antages Bd. I S. 116 at være et gammelt
Ord slump r m., med Betydning: Stubbe, Rodstubbe efter et afhugget Træ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
