Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
TROMSØ AMT
Det bliver altsaa enstydigt med det Indl. S. 79 omtalte stüfr, hvoraf ogsaa
mange Stedsnavne er dannede. Lidt længere Syd paa Senjen findes der efter
AK. et lavt Fjeld eller en Aas, som kaldes Stomphang.
80. Sørlien. Udt. ikke opgiven.
I den sidste Matr. skr. Sørlid.
81. Nymoen. Udt. nymo’n.
82. Gioen. Kaldes lannøia. — Geigøy AB. 100. 101. [Giøen,
Giiøenn 1567], Giiøen 1610. Giøenn 1614.’ Gie Øen 1661. Giiøen
1723.
«Giøen er formodentlig opr. = GN. 83; men Navnet er i Matr. blevet
hængende ved Hovedparten af Braget, som ligger paa faste Senjen og nu
udgjør GN. 82.» O. R. Iste Led i Geigøy er det samme som i
Geigu-bölstaör, se GN. 84, og i det DN. VI 228 nævnte i Geighosundum,
nu Gisundet. Det maa være et opr. Navn * G e i g a. Dette kunde være et
Ønavn og ældre Navn for Geigøy. Men det vilde da være lidet rimeligt,
at det ikke endnu skulde være bevaret som saadant i den senere Del af MA.,
og navnlig vilde det ikke være forklarligt, at den paa faste Senjen liggende
Gaard Gibostad sknlde have et af Øna’vnet dannet Navn. Hvis derimod
Geiga har været et gammelt Navn paa Gisundet. bliver alle 3 Navnes
Dannelse forklarlig. Gisundet har for en stor Del Form af en Fjord, og et
Hun-kjønsord som Geiga maatte ligesaavel kunne have været Navn paa denne,
som man lige i Nærheden har Fjordnavnet Reisa og paa andre Steder i
samme Egn Fjordnavnet Giska. * G e i g a kunde hænge sammen med geiga,
tage en skjev Retning, vige tilside, sigtende til de flere Bominger nf Sundet.
Samme Stamme har man maaske i Geigsætr, nu Gjengset, i Strømsneset
(Bd. XIII S. 368). Der synes her efter Stedsforholdene neppe at være
Anledning til at antage, at Navnet fra først af har tilhørt, en Elv. —
Daglignavnet Landøen maa opr. have betegnet: den Del af Bruget «Øen», som laa
paa Fastlandet (faste Senjen). — I den sidste Matr. skr. Giøy.
82. 2. Skræddernes. Udt. skr cé delar nese (ogsaa kaldet
fi’nn-Ttrokeri).
83. Eggøen. Udt. æ.ggøia.
Maa være det opr. Geigøy. Se frg. GN. Eggøen maa betegne Oen
som Rugested for Fugle. Navnet findes ogsaa i Fitjar (Bd. XI S. 151). — I
den sidste Matr. skr. Eggøy.
84. Gibostad. Udt. jebosta. — i Gæighoboolstad DN. VI 229.
i Goighübolstadum DN. VI 349. [Giboustaa, Gibustaa 1567],
Giibu-stad 1610. Giiboestad 1614. Gibostad 1661. Gibostad og Øen 1723.
GeigubölstaÖr eller i Flt. Geigubölstaöir. 1ste Led er det
Stammenavn * G e i g a, som er omtalt under GN 82, sidste Led bölstaör m.,
Bosted, Gaard (Indl. S. 44).
84,4. Hestoen. Udt. hæsstøia.
I den sidste Matr. skr. Hestøy.
85. Hanes. Udt. hanes. — Haanes 1610. Haannes 1614.
Hannes 1661. 1723.
Gaarden ligger ved Udløbet af Haneselven. Der er derfor Grund til at
formode, at 1ste Led er et Elvenavn af Stammen Han-, som synes at være
bevaret i en Række Gaardnavne; det hænger maaske sammen med
Fugle-navnet h a n i, «den galende»? NE. S. 90, hvor dog ikke dette Navn er
opført. Det maa dog merkes, at Hanen findes som Navn paa Skjær; det findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
