Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. BALSF JOEDEN
131
55. Skjæret. Udt. sjté’re.
Ligger ved Bredden af Balsfjorden. Har udentvivl sit Navn af, at der
ligger et Skjær udenfor.
56. 59. Tennes indre og ytre. Udt. tævenes.
Der synes ikke her at være nogen Elv (jfr. Trondenes GN. 10, Lavangen
GN. 18). 1ste Led er derfor sandsynlig ligefrem Fuglenavnet Tenna, oldn.
f) e r n a.
57. Langnesøren. Udt. langnesøira.
58. Gammelgaard. Udt. gammelgår.
60. Sandøren. Udt. san,n,øira.
I den sidste Matr. skr. Sandøyren.
60,3. Skjevelnes. Udt. sjcé’velnes.
Ifølge Qvigstad, Lehnw. S. 292, er Gaardens lappiske Navn skähpalnjarga,
af skähpal, Skjevel (= Skjevling m., se Aasen), et Stykke Træ, hvis Bark er
afskavet. Navnet maa da vel have samme Betydning som Skavneset i
Vestnes og andre med Skav- sammensatte (Skavdalen, Skavholt, Skavlien o. fl.)
og sigte til, at man her har hentet Skav, d. e. smaa Løvtræer, hvis Bark
brugtes til Kreaturfoder. Jfr. Maalselven GN. 8. Tromsøsundet GN. 63.
61. Hamran. Udt. hamran. Skal ogsaa kaldes hdmmarfæsst.
Daglignavnet Hammarfest er sms. med festr f., Landtaug, hvormed
Skibe og Baade fortøies, som findes brugt som 1ste eller 2det Led i flere
Navne langs Kysten, i hvilke det maa betegne et Sted, hvor Fartøier kan
fæstes i Land, en Havn. Samme Navn er Bynavnet Hammerfest; jfr.
Djup-fest, Husfest o. fl. (Indl. S. 49). ’
62. Middagsbugten indre. Udt. mi’ddagsbokta.
Om Stedsnavne, som er sms. med Betegnelser for Dagstider, se Sørreisen
GN. 29. Her kan der ikke være noget Fjeldnavn, hvoraf dette Navn
ligesom GN. 65 og 67 er dannet. Men Stederne maa være blevne kaldte saa,
fordi de selv var Middagsmerker for Folk, som boede i den ydre Del af
Balsfjorden.
63. Skrean. Udt. skre an.
Bestemt Flt. af s k r i 8 a f. eller s k r i 8 n., Skred; ofte brugt om Steder,
hvor Skred engang har gaaet, og hvor der findes Merker efter dem (Indl. S. 76).
64. Malangseidet. Udt. ma’langseie.
Har Navn af, at der herfra er en lav Overgang tvert over Halvøen til
Nordfjorden i Malangen.
65. Middagsnes. Udt. mj’ddagsnese. — Middags Nesset 1723.
Se GN. 62.
65,5. Supelven. Udt. suppcelva.
Et ellers ukjendt Elvenavn, som maaske kan staa i Forbindelse med
supa, søbe, drikke. Af andre Navne, som kunde tænkes at være beslægtede,
kunde nævnes Suppeim i Leikanger og Suppheller i Balestrand.
65,9. Resanes. Udt. rcé’sanese.
Maaske af Ræs n. = Ris, Forhøining, Jordryg (Aasen).
66. Rosmaalsberget. Udt. rå’ssmalshcÉrjcm.
Af Rossmaal m., Hvalros, oldn. rosmhvalr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
