Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
TROMSØ AMT
3.3. Skotsætet. Udt. skattsæte.
lste Led er vel skot n., Fremspring af Land, især høit Land, og
op-ragende Høide, tildels maaske ogsaa om et Sted, hvor Tømmer skydes ud
over et Berg (Indl. S. 75). Om sidste Led jfr. Lenviken GN. 30, 14.
3.4. Skeivaag. Udt. sjei’våg.
lste Led er formodentlig s k e i S f., et Slags Skib. Denne Forklaring
synes at støttes ved det lappiske Navn Skaidda-vakki (Qvigstad, Lehnw. S.
289). Det maa dog merkes, at s k e i 5 i Stedsnavne ogsaa findes anvendt i
andre Betydninger, deriblandt ogsaa om et Skibsløb; saaledes Skjeia om Leden
imellem Hitteren og Fastlandet.
4. Snarby. Udt. snarby. — Snarby 1610. 1614. Snarebye
1723.
Kunde være sms. med Mandsnavnet Snara, som ofte forekommer i
MA. og i Formen Snare findes paa Jæderen i 1519 og endnu i nogle
Vestlandsbygder (PnSt. S. 229). Mindre rimeligt er det vel at forklare Navnet af
Snar n., Krat. Da der falder en Elv ud ved Gaarden, er der ogsaa Adgang
til at tænke paa et Elvenavn * S n a r a, hvortil der er Spor paa forskjellige
Steder (NE. S. 236). Jfr. Snarset i Bø Ndl. (Bd. XVI S. 374).
5. Svarvaren. Udt. svarvaren.
Maa være Ordet svarfari m., Dreier, idet her, som ikke sjelden ellers,
en Betegnelse af en Person ligefrem er gaaet over til Navn paa en Gaard,
hvor en saadan engang har boet. Et nær beslægtet Navn er Suteren i Tune
og Søtteren i Vefsen, af s tit a r i, Skomager. Bag Gaarden ligger
Svarvar-fjeldet, som formodentlig er opkaldt efter Gaarden. Uagtet man nemlig har
et Svarvarfjeld ogsaa i Valle, er det dog vel mindre rimeligt at antage, at
Fjeldnavnet er det oprindelige, og at Gaarden har faaet Navn efter dette.
6. Jøvik. Udt. jø’viha. — Giiwigen 1723 (skyldlagt 1713).
Se Lenviken GN. 34.
7. Skitenelven. Udt. sjittencélva. — Schidenelff 1610. 1614.
Schiden Elf 1723.
Egentlig Navn paa den ved Gaarden udfaldende Elv. Iste Led er Adj.
s kit inn, skidden. Navnet maa sigte til urent, leret eller dyndet Vand.
Om Elvenavne af beslægtet Betydning se NE. S. 217.
8. Yaagnes. Udt. vangnes.
Har Navn af et fremskydende Nes og en indenfor det liggende liden
Vaag. Ved en meget almindelig Lydovergang er gn i Udt. blevet til ngn.
Jfr. Salangen GN. 14.
8, 1. Bugten. Kaldes vangnesbokta.
Den Vaag, hvorefter Vaagnes har faaet Navn, har senere igjen faaet et
af dette Gaardnavn dannet Navn.
9. Tønsaas. Udt. tø’nnsåsen, ogsaa kaldet a sen. — Tønnesaas
1610. Thønnsaas 1614. Tønsaasen 1723.
Iste Led i dette Navn er utvivlsomt det samme som i GN. 11 og 12.
Efter Formen kunde det være ]) y r n i s, Gen. af |) y r n i r m., Tornebusk,
eller af Jiyrni n., Tjørnekrat. Jfr. Tønsaaker i Eidsvold, af ]?yrnisakr,
Tønsaker i Stange og det forsvundne Tønsbergh i Vang Hdm. (Bd. II S. 371.
III S. 101 og 161). Det kunde dog ogsaa være Mandsnavnet Tønnes, en
norsk Form af Antonius (Aasen, Navnebog S. 77). Dette findes brugt,
ialfald tidligt i det 16de Aarh., i Formerne Tønis, Tønnis (NRJ. II 130. 134.
III 395). For den sidste Forklaring kan tale dels Formen Thonnes Viig fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
