Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TROMSØSUNDET
135
1567 (se GN. 11), dels den Omstændighed, at de tre Gaarde ligger i saavidt
Afstand fra hverandre indbyrdes, at det synes mindre rimeligt, at den samme
Eiendommelighed i Vækstlivet skulde have karakteriseret alle tre Steder saa
sterkt, at de skulde have faaet sit Navn deraf. Derimod er der intet
usandsynligt i, at den samme Mand kan have ryddet eller engang eiet alle disse
Steder, og at hans Navn derfor fæstedes til dem.
10. Lavolden. Udt. la vallen. — Lauwold 1723.
Se Berg GN. 14 og Lenviken GN. 42,4.
11. Tønsvik. Udt. tø’nnsvika. — [Thonnes Viig 1567],
Tøn-nesuig 1610. Thønnsuig 1614. Tønswigen 1723.
Se GN. 9.
12. Tønsnes. Udt. tø’nnsnes. — Tonnesnes 1610. Thonnsnes
1614. Tønsnes 1723.
Se GN. 9.
12,5. Stranden. Udt. stranda.
13. Movik. Udt. mö"vika.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Nøtterø og i Nordfolden. 1ste Led er
sandsynlig mor m., Mo.
14. Krokelven. Kaldes kroken.
Daglignavnet er best. Form af krökr m., Krog, Krumning, ofte brugt
om en Krumning af en Elv (Indl. S. 62). Paa denne Maade maa det ogsaa
opfattes her. Gaarden ligger ved en Elv.
14. 1. Skjelnan. Udt. sfylnan.
Er vel bestemt Form af Ordet Skilnad m., Adskillelse, Afsondring.
Her maaske i Betydning af en udskilt Part. Findes ogsaa i Borre (Bd. VI
S. 116).
15. Tomasjorden. Udt. tö’mmasjöra. — Tommesiord 1723.
15 ,4. Tomasjordnes. Udt. tö’nimasjörnése.
16. Tromsdalen. Udt. tro mmsåalen.
Ligger oppe i en Dal ved en Elv, som udspringer under Tromsdalstind
og falder ud i Tromsøsundet ligeoverfor Tromsøen. Man kunde antage, at
Dalens Navn er sms. med Ønavnet T r u m s. Paa en saadan Overførelse af
et Ønavn paa en Lokalitet paa Fastlandet findes der dog neppe analoge
Exempler. Sandsynligere er det maaske, at Elven ogsaa har hedet T r u m s
ligesom Øen. Dette Elvenavn er kjendt fra flere Steder. Se NE. S. 276. Et
Exempel paa, at en 0 udenfor en Elvs Munding har havt samme Navn som
Elven, har man i Ly, nu Lyen paa Hitteren, se NG. XIV S. 71. Jfr., at en
Holme eller et Skjær i den Fjord, hvori Elven *Reka i Vestnes falder ud,
ogsaa heder Reka (Bd. XIII S. 220).
17. Storsteinnes. Udt. storsteinnese. — Hangeren med
Storsteen Nesset og Reinen (da under Tromsø Præstegaard, netop
skyld-lagt og bestemt til Enkesæde) 1723.
Se Malangen GN. 15.
17,4. Hungeren. Udt. hö’ngeren.
Er Ordet Hunger og altsaa et «nedsættende Navn», der betegner
Gaarden som et daarligt Næringssted (Indl. S. 39). Jfr. det paa Østlandet oftere
forekommende Gaardnavn Hungerholt (Bd. I S. 145).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
