Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
TROMSØ AMT
56, 4. Bildvik. Udt. hilJjVika, ogsaa kaldet vi’ka.
1ste Led er maaske det gamle Ord bil dr m., som ogsaa forekommer i
Formen bilda f. og bruges om forskjellige skjærende Redskaber og Vaaben,
saaledes om Lancetter til Aareladning, om Ispile og om et Slags Pile af
særegen Form. I Stedsnavne, f. Ex. i Ønavnet Bildøen, betegner det vel noget
langt, smalt og temmelig spidst. Se Bd. I S. 354. IV, 2 S. 172.
57. Skognes. Udt. skognes.
Se Lenviken GN. 76.
57. 1. Steinmyren. Udt. steinmyra.
57,2. Steinen. Udt. stei’nen.
Maa bave Navn af en Bergknaus eller større Sten.
58. Kvitberg. Udt. kvitbærge.
Findes som Gaardnavn ogsaa i Lyngen og i Kvænangen foruden paa
endel andre Steder. Jfr. Balsfjorden GN. 19. Betegner et Berg, som
indeholder en hvid eller lys Stenart.
59. Strømsbugten. Kaldes bo’Ida.
Se GN. 61. — I den sidste Matr. skr. Stranmsbugten.
60. Toldelven. Kaldes vå’Uen.
Daglignavnet maa være Gaardens opr. Navn, hvorefter den ved Gaarden
udfaldende Elv er bleven kaldet. Dennes Navn er saa igjen senere blevet til
Gaardnavn. — I den sidste Matr. skr. VoHelven.
61. Stromsgaarden. Kaldes strø’mmen. — Strømmen med
Strømsfiord 1723.
Har Navn af Rystrømmen, det trange Seillob mellem Ryøen og Kvaløen.
Efter O. R. bruges Strømmen ogsaa som Grændenavn om GN. 57—62. Det i
1723 nævnte Strømsfjord har vel egentlig betegnet den i Kvaløen indgaaende
Bugt, i hvis Bund Voldelven falder ud. — I den sidste Matr. skr.
Straums-gaarden.
61, 4. Breistranden. Udt. br eistranjia.
61. 8. Bakken. Udt. bakken.
62. Havn. Udt. ha’mna.
I den sidste Matr. skr. Hamn.
63. Skavberget. Kaldes liamran. Ogsaa skab&rje hørtes.
1ste Led er skaf n., Skav, Bark, som skaves af Træer for at bruges til
Kreaturføde. Se Maalselven GN. 8."-> ■
J —T –––––- "
64. Larsengen. Udt. lassænga.
64, 6. Slaatnes. Udt. slattnes.
Af s 1 å 11 r ru., Slaatteland, Slaatteng (Indl. S. 76).
65. Tisnes. Udt. ü’ssnés. — [Thidesnes 1567], Thisnes 1610.
1614. Tisnes 1723.
Formen af 1567 lægger det nær at antage, at Iste Led i dette ellers
vanskelig forklarlige Navn er et Fjordnavn paa - ir, * l> i Ö i r eller * T i 5 i r,
som kan hænge sammen med en af Elvenavnstammerne ]?iÖ- eller Tiö-. Se
NE. S. 268 og 336. Da Tysnes i Hammere, oldn. *J>ytisnes, i 1567 skrives
Thiidsnes, er det maaske heller ikke udelukket, at Thidesnes kan gjengive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
