Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TROMSØSUNDET
141
ældre ]?ytis-, af ]?y tir, det gamle Navn paa Tysfjorden i Nordre Salten,
som vel betyder «den tudende» (Bd. XVI S. 263. 275). Navnet maatte have
tilhørt den Fjordarm, som her fra Seilleden gaar ind mellem Kvaløen og
Tromsøen.
65,3. Storvik. Udt. storviJca.
65. 7. Sinaasletten. Udt. smaslætta.
Her er sidste Led udentvivl Slætt f., Slaatteng (Indl. S. 76). — I den
sidste Matr. skr. Smaasletta.
66. Marisletten. Udt. manslætta.
Sms. med Kvindenavnet Mari, som efter Aasen (Navnebog S. 83) er
opstaaet af Marina. — I den sidste Matr. skr. Marisletta.
66,3. Haakøbotn. Udt. hakebattn.
Ligger i en Bugt (Botn) ligeoverfor Haakøen. Se GN. 68. — I den sidste
Matr. skr. Haakøybotn.
67. Grindøen. Udt. griiiiiøia.
Grindøen findes ogsaa i Daviken. Naar det gjelder et Ønavn, synes det
mindre rimeligt at forklare det af grind f., Grind, hvoraf ellers saa mange
Stedsnavne er dannede (Indl. S. 52). Da disse Øer ikke synes at være høie,
er der heller ikke Anledning til at tænke paa det Fjeldnavn, som man har i
Grindi i Lærdal, i Grindene i Vang V. og vel ogsaa i Grina, et Fjeld paa
Senjen i Torsken. Ønavnet bør maaske snarere henføres til et * g r i n d-,
Sand, Grus, beslægtet med g r a n d i m., Sandbanke. Deraf afleder Hellquist
(Sjönamn S. 187) de svenske Sønavne Grindeln og Grindsjön. Jfr. Bd. XI
S. 79. — 1 den sidste Matr. skr. Grindøy.
68. Haakøen. Udt. hakøia. — [Haugøø 1567], Huochøen
1610. Huckøenn 1614. Huchøen 1723.
1ste Led kunde være Mandsnavnet Håkon, altsaa opr. *Hakonarøy;
jfr. Haakvik i Ankenes og Haakenhals eller Haakhalsen i Hammerø (Bd. XVI
S. 272. 286). Efter den ældste Skriftform ligger det dog nærmere at antage,
at den gamle Form har været * H a u k ø y, af Fuglenavnet h a u k r, et meget
almindeligt Ønavn. Med Hensyn til Vokalen i 1ste Stavelse kan isaafald
sammenlignes Haakolt i Nesodden, af Haukholt (Bd. II S. 90), Hokland
i Kvæfjord (GN. 41) o. fl. Det er dog paafaldende, at Udt. er forskjellig i
Haukøen, Skjervø GN. 3. — I den sidste Matr. skr. Haakøy.
69. Botn. Udt. båttn.
70. Eidjord. Kaldes eijörnese.
Har Navn af det smale Eid, som forbinder den vestlige og den østlige
Del af Kvaløen. Der er her en kort Overgang til den fra Nord indtrængende
Kaldfjord, som næsten skjærer Øen tvertover.
71. Storelven. Udt. sto\ælva.
Ligger ved Udløbet af en Aa.
71, 1. Storvolden. Udt. sto’rvållen.
I den sidste Matr. skr. Storvollen.
72. Finland. Udt. fi^nlarin. — Findland 1723.
1ste Led er formodentlig Folkenavnet Fin. Af at Finland, Finnes og
Fin-vik ligger i en Række langs Sandsundet (mellem Kvaløen og Tromsøen), tør
man vist ikke slutte til et gammelt Fjordnavn paa dette Sund af en Stamme
Finn-; jfr. Lenviken GN. 44. — I den sidste Matr. skr. Finnland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
