Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
TROMSØ AMT
72. 1. Selnes. Udt. sællnés.
Formodentlig samme Navn som Selnes, Ibbestad GN. 28.
72.4. Sletten. Udt. slæt la.
I den sidste Matr. skr. Sletta.
73. 74. Finnes søndre og nordre. Udt. ß^ppies. — Findsnes
med Riberbye 1723.
Se GN. 72. Om det 1723 anførte Riberbye kan jeg ingen Oplysning
give; jfr. dog Helgø GN. 15.
73 , 3. Lånes. Udt. la’nes.
Se Tranø GN. 16,4.
73.5. Finvik. Udt. fC%n/inka.
I den sidste Matr. skr. Finnvik.
74. 2. Krabbenes. Udt. krabbenes.
Iste Led er Dyrenavnet kr ab bi rn., Krabbe. Der kar tidligere ogsaa
været en Gaard Krabbenes i Rissen.
74,3. Toften. Udt. ta/fhn (1).
Er Ordet t o p t f., Hustomt (Indl. S. 82). Udt. maa være paavirket af
Skriftformen, kvis den ikke skal forstaaes som en Dativform.
75. Kråknes. Udt. kra knes. — Kragnes 1610. Kragenes 1723.
Se Lenviken GN. 30.
76. Sørhellen. Udt. sø"rhælla; hørtes ogsaa kaldet myrran.
Af hella f, Helle, flad Berggrund (Indl. S. 65). Nordhellen er GN.
108, som ligger paa Ringvasøen skraas overfor Sørhellen paa den anden Side
af Kvalsundet. — I den sidste Matr. skr. Sørhella.
76, 2. Futrikelven. Udt. futriælva.
Man kunde gjette, at Iste Led er Futerike n., Fogderi. Paa AK. kaldes
Stedet Fogedelv. Det synes dog at være et besynderligt Navn. Bruget er
skyldsat efter 1838. — I den sidste Matr. skr. Futrikelv.
77. Kaarvik søndre. Kaldes rakkfjören. — [Kaareuig 1567],
Karuig 1610. Koruigen 1614. Søer Kaarvig 1723.
8 Kår a vik, af Mandsnavnet Kåri. Se PnSt. S. 154; jfr. Lenviken
GN. 36, 10. Nordre Kaarvik er GN. 106 paa Ringvasøen. Hvis Daglignavnet
Rakfjorden er et gammelt Navn, maa det være oldn. sRakkafjorör, hvis
Iste Led man ogsaa maa have i Rakkenes i Karlsø, i Skjervø og i
Kvænangen. Et rakki indgaar i mange Navne paa Østlandet, navnlig i det paa
8 Steder forekommende RakkastaSir, Rakkestad. Dette Navn «kunde
forklares af et Mandstilnavn rakki, den raske, kjække, der virkelig
forekommer i MA. (K. Rygh S. 50 f Aa ri), f. n. Oldk. 1907 S. 251].) Ogsaa
rakki m., Hund, kunde godt tænkes at have været brugt som Tilnavn.
Et saa vidt udbredt Stedsnavn kan dog ikke med Rimelighed forudsættes at
have sit Udspring alene af et Tilnavn, og man kommer derfor til at formode,
at Rakki engang har været brugt som Mandsnavne Se Bd. I S. 93, jfr.
PnSt. S. 197. Ved disse 4 Navne i Tromsø Amt, navnlig ved det 3 Gange
forekommende Rakkenes, er det dog rimeligere at forklare dem ligefrem af
Dyrenavnet rakki m., Hund. Det maa bemerkes, at Rakke i enkelte
Bygdemaal ogsaa bruges om Ræv; jfr. oldn. melrakki, Hvidræv, og det islandske
Stedsnavn Melrakkane s. Man kunde ogsaa sammenligne Gaardnavnet
Hundnes i Volden, Veø, Hevne og Hemnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
