Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TROMSØSUNDET
147
104, 1. Finkirken. Udt. jivynfcfirka.
Finkirken findes ogsaa som Gaardnavn, opr. formodentlig Fjeldnavn, i
Hadsel (Bd. XVI S. 358). Finkirken er ogsaa Navn paa 4 obeliskformede
Fjeldknanser ved Kjøllefjord i Lebesby, af hvilke den yderste, Storfinkirken,
er et bråt opstigende Nes, som har Form af et Taarn; de har været
Gjenstand for overtroisk Tilbedelse af Lapperne (Helland, Finmarken I S. 86. 160.
III S. 143 f.). Navnet er ogsaa her laant fra et Fjeld nær Gaarden. — I den
sidste Matr. skr. Finnkirken.
104, 2. Yasvik. Udt. vdssvika.
Se Tranø GN. 17. — I den sidste Matr. skr. Vatsvik.
104. .3. Trættevolden. Udt. trættevåHen.
Hører til en meget udbredt Klasse Navne, som er sms. med ]) r æ t a f.,
Trætte, og som har sin Grund i, at der engang har været Tvist om
Eiendommen. — I den sidste Matr. skr. Trættevollen.
105. Skarsfjord. Udt. sJcä’rsfjören. — Skarsfiord 1723.
lste Led kan her ikke være Gen. af s kar 8 n., Skar, men maa være
Fuglenavnet s k a r f r m., Skarv. Dette kan sluttes af det lappiske Navn
paa Fjorden Skarf-vuønn, af Skar’fa, Skarv (Qvigstad, Lehnw. S. 292). —
GN. 105 — 111 ligger paa Ringvasøen.
105.3. Sandsletten. Udt. sdvßislætta.
I den sidste Matr. skr. Sandsletta.
105.4. Klokkerliolinen. Udt. kWkkarhalmen.
Kan have faaet Navn af, at Stedet har været eiet af en Klokker. Men
det maa dog merkes, at Klokkaren findes brugt som Navn paa Skjær og
Holmer. — I den sidste Matr. skr. Klokkarholmen.
106. Kaarvik nordre. Udt. jfttßr karvika. — Nord
Kaar-vig 1723.
Se GN. 77.
106. 3. Finvik. Udt. fi"n,n,vika.
107. Kaarvik indre. Udt. iniier karvika.
107.2. Hestevik. Udt. hcésstevika.
Ligesom saa mange af Husdyrnavne dannede Gaardnavne sigter det til,
at Stedet engang har været brugt som Havnegang for en Art Husdyr.
107,4. Maken. Udt. maken.
Er Ordet Make m., Tørrehus, Hytte, hvori Korn kan tørres (Aasen).
108. Nordhellen. Udt. nd\hælla.
Se GN. 76. — I den sidste Matr. skr. Nordhella.
108, 2. Gaddevik. Udt. gddd,vika.
Iste Led er Gadd m., fortørket Furutræ med megen Harpix. Jfr.
Salangen GN. 38,2.
108.3. Simavik. Udt. siniarAka.
Sima- er en i Stedsnavne ofte forekommende Forkortelse af
Mandsnavnet Simon eller det ældre Sigmund r. Saaledes i Simarud i Sørum»
Sigmundarrud RB. (Bd. II S. 250). Simavik findes ogsaa i Stoksund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
