Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
TROMSØ AMT
97. Musvær. Kaldes oftest vM’re. — Musuerdt 1610. 1614.
Mttuswær 1723 (da øde i lang Tid).
Iste Led er enten direkte mus f., Mus, eller ogsaa mis eller musi,
brugt som Persontilnavn. Det er en Gruppe af smaa øer i Nord for Vengsø.
Jfr. Balsfjorden GN. 21.
98. Lyngøen. Udt. løngøia. — Løngøenn 1614. Løngøen
1723 (da øde i lang Tid),
Se Bjarkø GN. 12. — I den sidste Matr. skr. Lyngøy.
99. Risøen. Udt. rtsøia. — Riisøen 1723.
Af ris n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70). — I den sidste Matr. skr. Risøy.
100. Sandvær. Udt. samvær. — af Sandwere AB. 101.
Sand-wer NRJ. III 415. [OE. 22], 1610. 1614. Sandwær 1723.
Ligger tæt nordenfor Risøen. Ligesom i Sandø sigter lste Led til sandig
Jordbund, maaske ogsaa til Sandbund udenfor. Sidste Led er v er n.,
Fiskevær (Indl. S. 85). Navnet Andes ogsaa i Edø og paa flere Steder i Nordland.
101. Melvik. Udt. mtlvika. — Sandøy AB. 101.
[Niell-uigen (!) 1567]. Meluigen 1610. Melvig 1614. Meehvigen 1723. AK.
har Mjølvik, og saa udtalte ogsaa Lensmanden Navnet.
Øen, hvorpaa Gaarden ligger, kaldes endnu paa Kartet Sandøen; mulig
bruges dette Navn ogsaa om Gaarden. O. R. Iste Led kan neppe være
m e 8 a 1, især da der paa den ikke store 0 ei findes flere beboede Viker.
Det kan mulig være det under GN. 55 omtalte mj ol n., i Betydning af fin
Sand. Dertil passer ogsaa Øens Navn.
102. Engvik. Udt. ængvika. — Engeuig [1567], 1610. Enguig
1614. Engwigen 1723.
*Engjavik eller Engjarvik, sms. med Gen. Flt. eller Ent. af
eng f., Eng. — GN. 102—104 ligger paa Rebbenesøen.
102. 1. Loksfjord. Udt. lø’kksfjören (ogsaa hørt lauks–,
neppe ret).
Forklaringen af lste Led er usikker. Man kunde tænke paa det under
Salangen GN. 2 omtalte Elvenavn Løksa; men efter AK. falder der ikke
nogen Elv ud i den lille Fjord, hvorefter Gaarden har Navn. Det er vel
noget dristigt at sammenstille det med Løksøen i Gildeskaal, som vel er ældre
*Lykilsøy, af lykill m., Nøgel, isaafald grundet paa en Sammenligning
med Fjordens Omrids (Bd. XVI S. 191. 409).
103. Maasvik. Udt. massvika. — Moesuigen 1610. Moßuig
1614. Moswig med Schouvig 1723.
Matrikulformen synes at bero paa den Opfatning, at lste Led er
Fugle-navnet masi m., Maage. Denne Forklaring er mulig, idet lste Stavelses
Vokal kan være bleven forkortet i Udt. i Sammensætningen. Men hvis man
vil lægge Vægt paa de ældre Skriftformer, ligger det nærmere at antage, at
Navnet er dannet af mosi m., Mose, ogsaa brugt om mosegroet Myr. Paa
denne Maade maa sandsynlig ogsaa Mosviken i Aremark og Moseviken i
Ringsaker og i Hitteren forklares (Bd. I S. 180. III S. 40. XIV S. 66).
104. Skogvik. Udt. sko vika. — Underbrug til GN. 103 1723.
I Sammensætninger bliver Skog- meget alm. afslidt til Sko-, ofte ogsaa
i Skriftformen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
