Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. TROMSØSUNDET
149
i Grue er dannede (Bd. III S. 260). Det er dog paa Grund af Udt. kanske
snarere at forklare direkte af Adj. r o t i n n, raadden, ligesom formodentlig
Rotnebu i Ullensaker (Bd. II S. 319). Det maa da vel opfattes som et
«nedsættende Navn» eller have Hensyn til raadden Skov; jfr. Pladsnavnet
Rotten-skog i Rakkestad. Jfr. ogsaa Rottenvik i Lyngen og i Skjervø.
114. Grøtnes. Udt. grø"ttnes. — [Grottnes 1567], Grøttnes
1610. 1614. Grøtnes 1723.
Ligger ved det østre Indløb til Grøtsnndet mellem Reinøen og
Fastlandet. Baade Grøtnes og Grøtsund indeholder udentvivl i 1ste Led
Elvenavnet Grøta, af grj öt n., Sten (NE. S. 84). Her maa dette Navn have
tilhørt den Elv, som falder ud i Grøtsundet lidt indenfor Grøtnes.
114. 1. Sæterelven. Udt. sæ"terælva.
114,2. Grøtnesdalen. Udt. grøttncsäalen.
114,4. Grøtnesodden. Udt. grø ttnesåd,den.
114,6. Anderssletten. Udt. a’n,n,ersslætta.
I den sidste Matr. skr. Anderssletta.
115. Sandnes. Udt. sa^es. — Sandnes 1610. 1723.
Se Ibbestad GN. 54. — GN. 115—125 ligger paa Tromsøen.
116. Mortensnes. Kaldes langnes.
Sms. med Mandsnavnet Morten. Mortensnes er ogsaa Navn paa et
bekjendt Handelssted i Nesseby ved Varangerfjorden.
117. 118. Langnes nordre og søndre. Udt. langnes. —
[Langenes 1567]. Langenes 1610. Lanngnes 1614. Nordlangenes
med Sweschouven, Søer Langenes 1723.
*Langanes, det lange Nes. Det i 1723 nævnte Sweschouven maa
svare til et gammelt *Svi5uskögr, af sviöa f., Brænden, ogsaa om et
Sted, som er ryddet ved Brænden (Indl. S. 80). Det var tidligere paa mange
Steder Skik at afsvide Skovstykker og saa i dem nogle Aar og derefter igjen
lade Skoven voxe til.
119. Tromsø Præstegaard. — Tromsøe Præstegaard og det
lille Kobbeveide i Rafnefiord og Ring Elven ved Røsnes 1723.
Om Rafnefiord se GN. 24. Ringelven er Elven fra Ringvatnet, som
falder ud ved Røsnes (GN. 110); jfr. under «Forsvundne Navne».
124. Brevik. Udt. brevika.
I den sidste Matr. skr. Breivik.
125. Stakkevolden. Udt. stdlchevållen.
Af s tak kr ni., i Betydning af Ho- eller Halmstak. — I den sidste
Matr. skr. Stakkevollen.
FORSVUNDNE NAVNE.
i Grindawatnom nordan at Skolagammom, Rindarwatn AB. 101.
«Maa være = Ringvandet, hvorefter Ringvasøen har Navn. Maaske
indbefattes under Navnet begge de to Vande, som paa Amtskartet kaldes
Ringvandet og Glimmavandet, østenfor Røsnes. Disse Navne har forresten paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
