Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. KAKLSØ
165
24. (Jamnes. Udt. gdmmnes.
Se Trondenes GN. 78. GN. 24—29 ligger paa Ringvasøen.
25. Lånes. Udt. lånes. — Lannes, Lånes 1614. Lånes 1723.
Se Hillesø GN. 32.
26. Hesfjord. Udt. hæ’ssfjören. — Hesfiord 1610. 1614.
Hese-botten 1723 (anføres skyldlagt 1713).
Kunde være *He8insfjQr8r, sms. med Gen. af Mandsnavnet H e 8 i n n,
som nu i Stedsnavne ofte er blevet til Hes- (se PnSt. S. 120). Hvis man vil
lægge Vægt paa Formen af 1723, bliver dog denne Forklaring mindre
sandsynlig. Da Gaarden ligger ved Udløbet af en Elv, er der maaske mere Grund
til at antage, at 1ste Led indeholder det ved Lavangen GN. 9 omtalte
Elvenavn Hesja, især da Fjordnavne saa ofte er dannede af Navne paa de Elve,
som løber ud i Fjordene. Navnet tilhører egentlig en større Bugt, som fra
Langsundet skjærer ind i Ringvasøen.
27. Graagaarden. Udt. gra gåren.
Iste Led indeholder mulig et Famiijenavn.
28. Hansnes. Udt. ha’nsnes. — Elfwewold 1723.
Af Mandsnavnet Hans. Elvevold er endnu Navn paa et Brug under
Gaarden.
29. Skattøren. Udt. skattøra. — Sehatør 1610. Schattøer
1614. Sehatøre 1723 (da Underbrug til GN. 28).
®Skattøyrir?, en Gaard, hvoraf der betales en Øre i Skat. Dette i
det gamle Sprog vist ellers ikke forekommende Ord kunde sammenlignes med
Ord som skatt fé, hvad der betales i Skat, skattpenningr, Penge,
som betales i Skat eller Afgift (se Fritzner). Der er ogsaa flere andre
Exempler paa, at Gaarde, især smaa Brug, har Navn, dels af den Skyld, hvori
de er sat, dels af Størrelsen af den aarlige Afgift, som betales af dem, som
Spandet, Ørtugen, Bukskind o. fl. (se Lenviken GN. 38). Det samme Navn
er vel Skatter i Laardal, som efter en Notits af O. R. i 16de Aarh. er skrevet
Skattør.
30. Karlsø Præstegaard. Se under Herredsnavnet.
Gaarden laa tidligere under Reinsvolden uden at være særskilt skyldsat;
bare en Del var Præstegaard og kun bygslet af Præsten. O. R.
31. Kvalshausen. Udt. kva’lshausen. — [Houlshaus 1567].
Hualshuus 1610. Quelshuus 1614. Quals Huusen 1723.
1ste Led er Dyrenavnet h v a 1 r, Hval, sidste Led hauss m.,
Hovedskalle, i afledet Betydning brugt om rundagtige Fjeldknatter, især om Skjær
og Fjelde, men ogsaa i Gaardnavne (Indl. S. 53). Navnet betyder altsaa
ligefrem: Hvalhovedet, og kan sluttes egentlig at sigte til en Fjeldhøide nær
Gaarden. Samme Navn med en lidt forskjellig Dannelse er Kvalhausen, en
Holme ved Hepsø i Bjørnør. Omtrent samme Betydning har udentvivl
Kvals-haug i Kornstad, som vel er urigtig skrevet istedetfor Kvalshau, d. e.
Kvals-hoved (Bd. XIII S. 340). Man kan ogsaa sammenligne Skarvhausen, en Holme
udenfor Grøtø i Trondenes, sms. med Fuglenavnet Skarv. — GN. 31—35, 38
og 40—42 ligger paa Yannøen.
32. Skaaningen. Udt. skabningen. — Schaaningen 1723 (da
øde i lang Tid).
Enestaaende Navn. Det synes ikke rimeligt at antage, at sidste Led er
eng f., da man i dette Amt ellers ikke har noget sikkert Exempel paa, at
dette som sidste Led er gaaet over til -ingen (jfr. Indl. S. 49). I dette Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
