Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
TROMSØ AMT
Udt. viser, at den alm. Skrivemaade Ulfsfjord er urigtig, og at dette Navn
ikke kan komme af Ulv. Forøvrigt kan jeg ikke give sikker Oplysning om
Navnets Betydning. Formelt muligt er det at antage en gammel Form
* U 11 i n s f j o r b r, af Gudenavnet U 11 i n n. Jfr. Ullensaker i N. Land, udt.
u’ttsakk, og Ulsaaker i Hemsedal, som begge forklares af dette Gudenavn.
Se Bd. IV, 2 S. 203. V S. 125. Denne Forklaring af Fjordnavnet er ikke
urimelig, bvis den nærmest vestenfor indgaaende Fjords, Balsfjordens Navn
kan forklares af Gudenavnet Baldr.
18. Holmen. Udt. halmen.
Formodentlig ligger der en Holme udenfor Gaarden, skjønt den ei er
anført paa AK.
19. Eidet søndre. Kaldes sø reie. — [Evd 1567 ?]. Evdt 1610.
Eide 1614. Søer Eide 1723.
* E i b n., Eid (Indl. S. 48). Fra denne Gaard og fra GN. 20, navnlig
fra den sidste, er der Overgange tvert over Reinøen til Reinskaret ved
Langsund. GN. 19—23 ligger paa den nordlige Del af Reinøen, hvis sydligste Del
hører til Tromsøsundet Herred.
20. Eidet nordre. Kaldes nö’reie. — Nord Eide 1723.
21. Reinsvolden. Udt. rei’nsvållen.
Vel af Dyrenavnet Rein. I den sidste Matr. skr. Reinsvollen.
21.3. Storvolden. Udt. storvållen.
I den sidste Matr. skr. Storvolden.
21.4. Gammelgaarden. Udt. gammelgåren.
21, 7. Hoistadsletten. Udt. høi staslætta.
Iste Led er vel Høystade m., Høbunke, Stabel af sammenpakket Ho i en
Lade (Aasen), maaske ogsaa ligesom det ellers enstydige Høystaal brugt om et
Rum til at pakke Hø i.
22. Bratrein. Udt. brättrein. — Brattreenn 1610.
Bradt-reien 1614. Bratrein 1723.
Iste Led er Adj. br at tr, bråt, hentydende til Stedets Beliggenhed,
sidste Led rein f., Rein, Græskant, der danner Skjel mellem Agre og andre
dyrkede Jordstvkker; ogsaa brugt om en smal Forhøining, en lang Vold af
Jord eller Grus" (Indl. S. 70).
22, 1. Stakvik. Udt. stakkvika.
Iste Led er s takk r m., Hø- eller Kornstak (Indl. S. 79). Forekommer
i en Mængde Stedsnavne, som dog tildels kan komme af Stakken, brugt som
Fjeldnavn. Et Fjeld Stakken findes bl. a. paa Andørja i Ibbestad.
22, 4. Rakkenes. Udt. rakkenes.
Findes ogsaa i Skjervø og i Kvænangen. Se Tromsøsundet GN. 77.
22, 5. Reinskaret. Udt. reinskare.
Har Navn af det Skar, som herfra gaar tvert over Reinøen til
Nord-eidet paa Østsiden. Iste Led kan være Dyrenavnet Rein, hentydende til de
gode Renbeiter i Skaret (Helland I S. 258). Men det er ogsaa muligt, at
Navnet kan være en forkortet Sammensætning for Reinøskaret.
23. Langsund. Udt. langsünn. — Langesund med Lånes 1723.
Har laant Navn af det lange Sund mellem Reinøen og Ringvasøen, ved
hvilket Gaarden ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
