- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 17. Tromsø amt /
174

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

TROMSØ AMT

Navne kan man ogsaa mulig have Ordet Rott m., Snude, Tryne, navnlig i
den af Ross anførte Betydning: fladtrykt Forbjerg eller Jordfremspring,
saaledes f. Ex. i Ønavnet Rottingen i Frøien.

26. Baarset. Udt. Morset.

Formodentlig sms. med Mandsnavnet Baard, oldn. Bårör, ligesom
Baarset i Selbu. Se PnSt. S. 30, hvor dog ikke denne Gaard er anført. Det
er muligt, at det her er Opkaldelse.

27. Rodgammen. Udt. rø gammen. — [Rod gamen, Rogamenn
1567]. Rodgam 1610. Rødgammen 1614. Røegammen 1723.

Betydningen af lste Led er uvis. Det kunde vel være Adj. rød. Men
dette synes ikke at kunne give nogen tilfredsstillende Mening. Eller det
kan være det gamle r u Ö n., Rydning, nu i Stedsnavne alm. Rø. Jfr.
Lavangen GN. 6.

28. Finstilen. Kaldes sj&rvika. — Finndsuel 1614,
Find-sulen 1723.

Finsulen, udt. -sula, er egentlig Navn paa et Fjeld, noget indenfor
Gaarden. Sula findes ofte i Fjeldnavne, vist altid sigtende til noget kløftet
i Fjeldenes Form. Det staar vel nemlig i Forbindelse med stila f., en Kløft
af Træ, og Folkespr. Sul f. eller Sula f., Klave, Halsaag, noget kløftet (Aasen).
Her i Amtet har man foruden dette Fjeld Sula paa Rolla, Foldviksula paa
Fastlandet i Ibbestad og Sultind i Lenviken og i Lyngen. — Skjærviken har
formodentlig sit Navn af et i Viken liggende Skjær.

29. Nordskaret. Udt. nö"rskare. — [Norder Skard 1567],
Nordsehar 1610. Nordschaar 1614. Noerskar 1723.

Se GN. 23.

30. Steikarvik. Kaldes riten. — [Stegreuig 1567], Stegerwig
1723 (da ode).

Maaske *Steikaravik, af steikari m., en Kok. Jfr. GN. 2,1.
Maaske kan dog ogsaa komme i Betragtning, at ifølge Aasen Steikjar paa
Vestlandet kan bruges om en uheldig Fisker, en, som kommer tomhændet
hjem. Om Betydningen af Navnet Riten kan jeg ikke give nogen Oplysning.

31. Flatvær. Udt. flatvoér. — [Flattweer, Fladuer 1567],
Flatuerdt 1610. Fiattuer 1614. Flatwær 1723.

Er en Samling Holmer og Smaaøer nordenfor Nordkvalø. Navnet findes
neppe andensteds. Jfr. som Modsætning Bratvær i Edø (Bd. XIII S. 466).

32. Lyngøen. Udt. lø’ngøia. — [Lingonn 1567], Longo 1610.
Longoen 1614. 1723 (da ode i’lang Tid).

Se Bjarkø GN. 12. — I den sidste Matr. skr. Lyngøy.

33. Helgøen. Udt. licélløia. — [Helgoø 1567], Helgøe 1610.
Helgoen 1614. Helgøe med Daafiorden 1723.

Formodentlig overensstemmende med alle Skriftformer opr. * H e 1 g ø v,
den hellige 0, et Navn, der ligesom det almindelige Helgaland maa have
sin Grund i noget Forhold til hedensk Gudsdyrkelse (Munch NGHS. S. 202.
220). Samme Navn findes paa en 0 i Mjøsen og Øer i Hjelmeland, i
Ner-strand og i Kinn. Øens lappiske Navn er Ailo, hvilket efter Qvigstad (Lehnvr.
S. 85) skulde svare til en gammel norsk Form * H e i 1 o y. Deraf synes dog
ikke Nutidsformen at kunne være opstaaet. — I den sidste Matr. skr. Helgøy.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/17/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free