Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22. HELGØ
173
Andøen, ligger særlig ndsat for Havet, da den for en stor Del dækkes af
den nordenfor liggende Grøtø. En anden mulig Forklaring turde det være,
at lste Led er Partikelen and-, som stillet foran et Ord betegner, at noget
er modvendt, stillet ligeoverfor noget andet. Jfr. a n d n e s, et langt
frem-stikkende Nes. Navnet kunde da tænkes at sigte til, at øens nordligste og,
som det synes, høieste og bratteste Ende stikker et godt Stykke frem foran
de to Arme af Ribbenesøen.
19. Brevik. Udt. brei’vika. — [Bredeuig 1567], Breuig 1610.
1614. Brevig 1723.
* B r e i 8 a v i k, den brede Vik. Ligger ved en meget bred Bugt paa
Vestsiden af Ribbenesøen.
20. Hattøerne. Udt. hattøia. — Hatøe og Megtens
Kobbeveide 1723 (øde i over 30 Aar).
lste Led er vel Hatten som Fjeldnavn. Den ene af Øerne har to
Fjeldtoppe. Som Fjeldnavn findes Hatten bl. a. brugt i Lyngen. — Ved det 1723
nævnte Megten menes den lille 0 Mægta i S. V. for Hattøerne. Dette
enestaaende Navn synes at maatte være Ordet m e k t f., Styrke, Kraft, Evne.
Hvilken Forestilling der ligger til Grund for dette Ords Anvendelse som
Ønavn, er dog ikke let at afgjøre. — I den sidste Matr. skr. Hattøy.
21. 22. Grøtøen søndre og nordre. Udt. grø’ttøia. —
[Gryt-øenn, Sodre Grittoø, Nordre Grittøø 1567], Grøttø 1610. Sørgrøttøen,
Norgrøttøen 1614. Søergrøtøen, Noergrøtøen 1723.
Samme Navn som Trondenes GN. 97. Formodentlig har Øens ældste
Navn været * G r y t a, hvorpaa ogsaa Formerne fra 1567 tyder. De to Gaarde
ligger i Vest og i Øst paa Øen, som adskilles fra Andamøen ved
Grøtø-sundet. — I den sidste Matr. skr. Grøtøy.
23. Sørskaret. Udt. sø’r simre. — [Soder Skard 1567],
Soer-schar 1610. Sørsebaar 1614. Søer Skar 1723.
Ligger ligesom GN. 25—30 paa Nordre Kvalø. Er Ordet sk ar 8 n.,
Skar. Herfra gaar der et lavt Eid tvertover den bjergfulde 0 til Nordskaret
paa Øens Østside.
24. Maasvær. Udt. masvdér. — Maaswær med
Hermands-fiord 1723.
Er en større og endel smaa Øer paa Vestsiden af Kvaløen. Navnet
kommer af Fuglenavnet m å s i m. og ver n., Vær (Indl. S. 85).
24, 2. Hermansfjord. Udt. hté’rman,nsfjören. — Se frg. GN.
lste Led er udentvivl Mandsnavnet Hermann.
25. Laukvik. Udt. lau’kvika. — Løguig 1610. 1614.
Løg-wigen 1723.
Se Hillesø GN. 39.
25, 1. Rotvik. Udt. rå’ttvika.
Efter Udt. er dette Navn ganske forskjelligt fra Salangen GN. 48 og de
der anførte Navne med lukt o i lste Stavelse. Derimod er lste Led
sandsynlig det samme som i Navne som Rottaas i Ringebu, i Tingvold, i
Hø-landet Guld. og i Bø Ndl. og Rottøen i Aure o. fl. Det kan hænge sammen
med (h)rjöta, falde, styrte, og med Folkesprogets Rota f., Nedstyrtning,
Jordskred, Stenskred. Se Bd. IV, 1 S. 149. XIII S. 379. I enkelte lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
