- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 17. Tromsø amt /
191

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25. KVÆNANGEN

191

14. Burfjordvandet. Udt. burfjdrvattne. — Burfiord 1723.

Efter Fjordens lappiske Navn Buvrevuodna maa Iste Led i Fjordnavnet
være bnr n., Bur, Forraadshus. Da Buret findes brugt som Fjeldnavn, er
det muligt, at det er gjennem et saadant, at Ordet er indgaaet i Fjordens
Navn. Gaarden ligger ved et lidet Vand et Stykke oppe i Burfjorddalen. —
I den sidste Matr. skr. Burfjordvatnet.

14. 2. Kaasen. Udt. ikke opgivet.

Sagdes kaldet saa efter en Gaard i Lille Elvedalen, hvorfra Folkene
var. O. R. Kaasa er Lille Elvedalen GN. 6, af k o s f., Dynge, Rydning
(Bd. III S. 377. Indl. S. 63).

15. Sørkjosen. Udt. sø ridsen. — Søertiosen 1723.

Se GN. 13 og Nordreisen GN. 47.

16. Bugtenes. Udt. bokktenes. — Buetenes 1723.

Ligger paa et Nes udenfor en fra Burfjorden indgaaende Bugt.

17. Stajord. Udt. stajör. — Staufiord 1723.

Iste Led er formodentlig staf r m., Stav, Stok, i en af de flere
Betydninger, hvori dette Ord kan bruges i Stedsnavne (Indl. S. 78). Man kan
navnlig tænke paa Ordets Brug om Fjelde eller om skarpt fremstikkende Nes.

18. Løkeng. Udt. løkæng. — Lucheng 1723.

Iste Led maa være la uk r m., Løg, brugt om vildtvoxende Løgarter
Med Hensyn til Udt. jfr. Skjervø GN. 66, 2 og Lyngen GN. 29.

19. Kviteberg. Udt. Icvttébærg; sagdes ogsaa kaldet
kvtte-boÉrbokta.

Se Balsfjorden GN. 19.

20. Moldvik. Udt. maUvika.

Vel af mold f., Muld, med Hensyn til Jordbunden i Viken, jfr.
Leirvik, Sandvik. Jfr. Skjervø GN. 4.

21. Bankenes. Udt. bankenes.

Iste Led maa være Banke m., Jordbanke, Forhøining af Grus, ogsaa
om en Grund i Vandet. Forekommer ogsaa undertiden i ældre Navne, jfr.
Bd. I S. 266.

22. Ravelsnes. Udt. ra’velsnes. — Ravelsnes 1723.

Iste Led i dette og i det flg. Gaardnavn er Mandsnavnet Ravel, se
Skjervø GN. 25.

22. 1. Hjellnes. Udt. jællnes.

Iste Led er hjal lr m, om hvis forskjellige Betydninger i Stedsnavne
se Indl. S. 55. Her maa det enten forstaaes om en Terrasse eller om en
Fiskehjell. 1 denne Egn skal der efter Helland (II S. 349) findes udprægede
Terrasser.

23. Ravelsvik. Udt ra’velsvika.

24. Under Eidet. Udt. dn^ereie. — Under-Eide 1723.

Er et «Præpositionsnavn», se Indl. S. 16. «Eid» maa sigte til en
Overgang over Fjeldet herfra til Sørkjosen i Burfjorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:36:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/17/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free