Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
TROMSØ AMT
25. Nappen. Udt. na’ppen.
Er Ordet k n a p p r m., Knap, som meget ofte bruges som Fjeldnavn,
og som nu tildels er blevet til Napp (Indl. S. 61). Her sigter Navnet
udentvivl til den høie Fjeldtop Dødmandsknatten, som hæver sig lige bag Gaarden.
26. Badderbotn. Udt. bdclderiåttn.
Ligger inderst, i Fjordarmen Baddem eller Baddernbugten, en af de
inderste Grene af Kvænangfjorden. Dette Navn er formodentlig lappisk.
27. Sækkeraoen. Udt. scéJclcemö’n. — Seehemoe 1723,
Sekken bruges hyppig som Navn paa Øer, Holmer og Boer, som efter
sin Form er sammenlignede med en Sæk. Undertiden findes det ogsaa brugt
om Tjern, maaske paa Grund af en poselignende Form. Lignende
Forestillinger kan neppe have gjort sig gjeldende ved Dannelsen af dette Navn.
Man kunde snarere finde en Analogi i Sekkeland i Varteig, hvis oldn. Form
er Sikulandir, og som i Bd. I S. 285 forklares af et Elvenavn Sika.
Her synes der dog ikke at være nogen Elv. Det er muligt, at lste Led kan
hænge sammen med Folkespr. søkka med Sideform sekka, synke, sænke sig,
jfr. Søkk f., Sænkning, Hulning; isaafald kunde Navnet sigte til en Fordyb
ning i Terrainet.
28. Nordstrømmen. Udt. no’rstraumen. — Strømmen 1614.
Noer Strømmen 1723.
Ligger paa Østsiden af den smale Strøm, som forbinder Hovedfjorden
med dens inderste, indelukkede Arm Kvænangsbotu. Deune er igjen delt i to
Bækkener, som forbindes ved en anden trang Strøm, Lillestrømmen,
hvorefter GN. 35 har Navn. Jfr. ogsaa GN. 36. — I den sidste Matr. skr.
Nord-straumen.
29. Kjøllefjord. Udt. Jgø"llefjdrm.
Navnet tilhører en Bugt af Kvænangsbotn, ved hvilken Gaarden ligger.
Samme Navn har en Fjord i Lebesby i Finmarken, som DN. VII 697. 1528
kaldes Kylleffiordenn. Deraf kunde man slutte, at disse Fjorde opr har hedt
* Kyl lir, som egentlig betyder «Sæk», oa: som man har i det
sammensatte Fjordnavn Trékyllir (N. Fjordn. S. 45). Med Hensyn til
Betydningen jfr. ovf. S. 120.
30. Åarøen. Udt. arøia. — Aarøen 1723.
Er en 0 midt i Kvænangsbotn. Se Lyngen GN. 104. — I den sidste
Matr. skr. Aarøy.
31. Storbugten. Udt. sto’rbohta.
31,3. Kjækan. Udt. ~k,ækan.
Er sandsynlig Ordet kjalki m., Kjæve, Kjæveben, her i best. Flt.
Dette er nu i Bygdemaalene älm. blevet tit Kjake, Kjakje, men ogsaa paa
enkelte Steder til Kjækje (se Aasen og Ross). Ordet findes anvendt som
Fjeldnavn, f. Ex. Kja’lkiün i Sundalen, og det er mulig gjennem et saadant,
at det her er blever, til Gaardnavn.
32. Nordbotn. Paastodes kaldet tamneslanne.
Navnet Nordbotn har sin Gruud i. at Gaarden ligger ved den østlige af
de inderste Bugter af Kvænangsbotn (medens den vestlige kaldes Sørfjorden;.
Tamnes, det lste Led i Daglignavnet, fiudes ogsaa som Gaardnavn i Roros;
dette er Bd. XIV S. 202 opfattet som en Forvauskning af Tangneset, d. e.
Neset paa Tangen.
33. Kvænangsbotn. Skal kaldes med lappisk Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
