Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
RETTELSER OG TILLÆG
S. 108 GN. 46. Loberg kan ogsaa godt være en Opkaldelse af Leberg i Horg,
som tidligere alm. har været skr. Løberg (Bd. XIV S. 266), saa meget,
mere, som det er oplyst, at Nabogaarden er ryddet af en Mand fra Horg.
S. 121 GN. 3. *Spildr f., som man har i dette Ønavn, er vel afledet af
en Sideform til spjald n., Skive, Plade, ligesom ogsaa det * spildra f.,
hvortil Onavnet i Kvænangen maa henføres.
S. 135 GN. 16. Det er dog vistnok muligt, at Tromsdalen kan have faaet sit
Navn af, at den engang har hørt som et Underbrug til en Gaard paa
Øen Trums.
S. 141 GN. 68. Her kan maaske ogsaa komme i Betragtning den Forklaring,
som Magnus Olsen (Bd. XI S. 333) giver af Haukøen i Hosanger, idet
han antager, at det er opr. *Hok(n)øy, af haka f., Hage: han
antager, at et temmelig bredt Fremspring af denne 0 til den ene Side har
været sammenlignet med en Hage.
S. 151. Noreen (Indogermanisehe Forschungen B. 26, S. 222—224) benægter
Muligheden af, at Ly gni r kunde være blevet til Lyng i r saa tidlig
som c. 1330. Han antager, at Lyng i r er en Videredannelse af L u n g-,
som han finder i det svenske Sønavn Lungen (med best. Artikel), og
antager Lun g- (jfr. ogsaa Ordet lung, Vand, i lnngvåt) for en
Videredannelse med Suffix -ga- af en Stamme (h)lewan-, hvortil han
henfører det svenske Sønavn Le (glsv. Lee). Til (h)lewan- svarer en
oldn. sterk Stamme (h)lewa-, som man har i h 1 é r, Hav. Se ogsaa
Ortnamnen i Alvsborgs län. IV S. 93. — Det tor dog vel være
Spørgsmaal, om ikke Formerne Lyghes- og Lynghes-i NgL. III S. 152
kan bero paa en Forvanskning. Lyghes- kunde let være en
Feillæs-ning for Lygn es-.
S. 152 GN. 17. Pertengen er vel efter Qvigstad opstaaet af det lappiske Navn
Barta-giedde, af barta, Stue, og giedde. Eng.
S. 153 GN. 29. Efter Meddelelse af Qvigstad er det lappiske Navn paa
Løk-volden Lavke-giedde, d. e. Laukeng. lste Led maa derfor vel være
Plantenavnet laukr og ikke Ordet 1 ce k r. Som undertiden ellers i
denne Egn er Lauk- altsaa i Udt. blevet til Lok-, vel under Paavirkning
af Skriftformen.
S. 153 GN. 30. Paa Mandfjeldet findes der efter Qvigstad 3 Stene, som
ligner Fjeldlapper med Byrde paa Ryggen. Deraf har vel Fjeldet og
Dalen Navn. Navnet Kjerringdalen er maaske dannet som Modsætning
til Mandalen; der skal ikke findes noget Fjeld her, som kaldes
Kjerringen.
S. 156 GN. 66. Qvigstad antager, at Rasteby maaske kan komme af det
lappiske Mandsnavn Raste.
S. 170 GN. 3, 3. Efter Udt. (med rent 11) bliver det dog meget tvivlsomt, om
lste Led kan være k o 11 r. Det kunde være kol n, Kul, ligesom i
Kol-viken i Selbu (Bd. XIV S. 389). Jfr. Balsfjorden GN. 3,5. I
Forbindelse med -vik maatte det da vel hentyde til Kulbrænding paa Stedet.
S. 172 L. 2 f. n. Som Analogi for, at d er bevaret i Udt. dnndammeil,
kan nævnes, at det samme er Tilfælde ved Andopen, udt. Cl nndöpen,
i Flakstad, hvori sidste Led er h ö p r. Se Bd. XVI S. 348.
S. 173 L. 8 f. o. Brevik 1. Breivik.
S. 174 GN. 33. Som Støtte for, at det kan være oldn. Helgøy, skjønt det
udtales hæ’Uøia, kunde foruden den hyppige Form Helland, af
Helgaland, nævnes Heines, udt. hcélhlés i Steigen, i 1521 og 1610 Helgenes.
Længere syd har man istedetfor 11 «tykt» 1 som i Helskog i Skjerstad,
som udentvivl er oldn. »Helgiskögr (Bd. XVI S. 221. 250).
S. 179 GN. 41. A. Kjær har meddelt mig den Formodning, at Follesø kunde
være opstaaet af * F o r 1 æ g i s ø y, * Foll æg i s øy, af et Ord * f o ri æg i,
som kunde betyde: Beliggenhed foran en anden Lokalitet, her Uløen.
Han henviser derved til Gaardnavnet Undeli i Gran, 1369 skr. i V n d
i-1 æ g i, som maa betyde et Sted, der ligger under eller lavere end et
andet (jfr. Bd. IV, 2 S. 155). Mod denne Forklaring har jeg kun den
Indvending at gjøre, at den formodede Betydning synes mig for almin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
