Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTELSER O Gr TILLÆG-.
S. 6 GN. 32. Som A. Kjær har gjort mig opmerksom paa, kunde et
Fjeld-navn * H y m i 11 ogsaa, og maaske rettere, sættes i Forbindelse med oldn.
hum n., Tusmørke, hvortil i Folkespr. svarer Hum n. og Hume m. med
aabent u (Aasen). Navnet kunde da betegne: «det skyggende».
S. 9 GN. 51. Udtaleformen Gaara er maaske rettere at opfatte som Dat. Ent.
S. 15 GN. 24. lavarten i. lavarten.
S. 22 GN. 69. Udeladelsen af det opr. s i Kjelhus kan ogsaa være en Følge
af Dissimilation, foranlediget ved det følgende s.
S. 25 GN. 97. Ønavnets gamle Form kan ogsaa tænkes at have været * Gryt r f.
(A. Kjær). Isaafald vilde den nuv. Betoning være regelret.
S. 28 L. 5 f. n. En gi s dall henføres maaske rettere til Mandsnavnet
Eng i 11 (se Lind, Dopnamn S. 234).
S. 36 L. 7 f. n. Liöar 1. Li Si r.
S. 43 GN. 61. Det er sikkert, at Fold har været brugt som Navn paa
Vandløb, som er saa smaa, at de maa regnes for Bække, f. Ex. Folda i
Støren. Naar Fold alligevel formodentlig betyder «den brede», saa maa
Navnet antages at sigte ikke til Vandløbets, men til Dalførets Bredde.
S. 45 GN. 74. En gammel Form *Bartaskarö kan dog nok være blevet
til Balteskar ved Dissimilation, ligesom Alkerød i Berg Sml. er opstaaet
af A.rkaruö, og Bjelkerøen i Sund antagelig af Bjarkarøy (Bd. I
S. 218. XI S. 257). iste Led i *Bartaskarö kunde mulig være det
som Persontilnavn forekommende b a r t i (K. Rygh S. 4).
S. 54 GN. 20. De svenske Former Skida- osv. er vel snarere at betragte som
en Omtydning end som en Forvanskning af det norske Navn. Dette
opfattedes som betydende den Vei, paa hvilken de, som fra det indre kom
farende paa Ski, kom ned til Havet. At Forholdet skulde være omvendt
og den norske Form en Omtydning af en, som er bevaret i den svenske
Skriftform, er lidet rimeligt, da Navnet udentvivl er opr. norsk.
S. 61 L. 5 f. n. At Stren gklaufar findes anvendt som Gaardnavn paa
3 forskjellige Steder, giver Grund til at tro, at det har været et i det
gamle Sprog almindelig brugt Appellativ. A. Kjær har meddelt mig den
Formodning, at *strengklauf kan have havt samme Betydning som
s treng fl aug f. og strenglag n., som bruges om den Kløft i
Pileskaftets Bagdel, hvori Buestrengen hviler før Afskydningen; lste Led er
her strengr m„ Buestreng (se Fritzner2 III S. 575). Efter denne
Forklaring behøver Streinglaughum i DN. VI 347 ikke at være Skriv
-feil, men kan opfattes som Dat. Flt. af det synonyme Ord strenglag.
En Forvexling af de to synonyme Ord er forklarlig, hvis man gaar ud
fra, at den appellativiske Betydning af Ordene var fuldt kjendt paa
Diplomets Tid. Jeg anser det for meget sandsynligt, at denne sindrige
Forklaring af Navnet er den rette. Det beror da paa en Sammenligning
mellem en lokal Situation og Kløften paa Pileskaftet.
S. 64 GN. 19. Sørhns 1. Sørhus.
S. 107 L. 15 f. n. dan 1. den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
