Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
AKERSHUS
4. Rød søndre. Udt. rø. — Rud RB. 131. 260. Rudt St. 9.
1578. 1593. 1600. Vi. Røed 1723.
Euð, Rydningen. Kaldet «søndre» i Modsætning til den paa en anden
Kant af Bygden liggende Gaard No. 28.
4,4. Braaten. Udt. bråtån.
5. Revaug. Udt. revau. — i Refaughum DN. II 295, 1362.
Reffue DN. VIII 842, 1552. Reffuo St. 10 b. Røffoe 1578. Reffuo
1593. 1600. Vi- 1616. Refvog 1723.
Refhaugar, Rævehaugene, kaldet saa efter en Hang eller Bakke, hvori
Ræve havde gravet sig Bolig. Ofte brugt som Gaardnavn, især paa Østlandet.
Samme Betydning har det sjeldnere Re f h óll, Refhólar, der nu findes i
forskjellige Former (Rovol i Nannestad, Røvolen i Øier, Revol i 0. Toten).
(}. Yestby Præstegaard. Kaldes préssyalen. — a Vestby DN.
I 386, 1391 og mange andre Steder. Som Ødegaard under
Præste-gaarden nævnes i St. 10 Gulicksrudt, hvorom se GN. 79.
Vestbýr, Vestgaarden, se ovfr. under Sognenavnet og GN. 1.
7. Kleiver. Udt. Meiveér. — a Kleifvm DN. I 86, 1302.
Kleffuer 1578. 1593. Kleffuir 1600. Vi- Klefver 1723.
Kleifar, Plt. af kl ei f f., bråt Bergside, ad hvilken der gaar en Vei.
8. Randum. Udt. rannømm. — i Randeimum (nørste) RB.
117. Randem NRJ. I 23. 1578. 1593. 1600.Vi. Randim 1723.
Randeimr, sms. af rond f., Rand, Kant, ogheimr. Gaarde af samme
Navn findes i Eidsberg (Bd. I S. 138) og i Enebak.
9. Grøstad. Udt. gret sta. — Grødstadt 1578. 1593. 1600.
x/i-Grøestad JN. 476. Grøstad 1723.
Navnet findes ogsaa i Kraakstad, i Aas, paa Nesodden, i Lier og i Vaale.
Paa de fire sidste Steder finder man det i Middelalderen skrevet G r œ ð
a-stað’ir (DN. III 263. RB. 275. DN. II 74. RB. 62), hvilken Form det da med
Rimelighed kan antages at have havt ogsaa i nærværende Tilfælde.
Forklaringen usikker. Da en Bæk løber i Nærheden af Gaarden, kunde man tænke
sig som Iste Led et Elvenavn af Stammen gró8- med Betydning «den
(pludselig) voxende», «Flombækken», jfr. Thj. VSS. 1891 S. 186. Det maa dog
bemærkes, at nogle af de anførte andre Gaarde efter sin Beliggenhed vanskelig
synes at kunne sættes i Forbindelse med noget Vandløb.
10. Østby. Udt. øssby. — i Austby RB. 244. Wsby 1600.Vi.
Ousbye 1723.
Austbýr, Østgaarden, se ovenfor under Sognenavnet og GN. 1.
11. Nordby. Udt. nolby. — i Nordby RB. 131. Nordby St.
9. 1578. 1600. Vi- Nordbye 1723.
Norðbýr, Nordgaarden, se under Sognenavnet og GN. 1.
12. Krom. Udt. kråmm. —- i Kroom RB. 131. i Krwm NRJ.
I 23. Krom St. 9. 1578. 1593. I6OO.V1. Kromb 1700. Krom 1723.
Krom, Dat. af Króar, Flt. af kró f., der bruges i Nutidens
Folkesprog og maa have været brugt ogsaa i Oldn. i Betydning: Vraa, som
Sideform af krå. Findes i Nominativ, Kroer, som Gaardnavn i Aas, og i Ental,
K r o, paa et Par Steder i Ryfylke; forøvrigt i bestemt Form, Kroen, i endel,
vistnok ialfald for det meste nyere, Navne paa forskjellige Steder i Landet.
Med Hensyn til Dativformen her maa jevnføres Indl. S. 16 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
