Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
AKERSHUS
(Fornm. s. VIII 174), sammenholdt med Skriftformer i Jordebøger fra 16de
Aarh., maa have lydt Kj arkastaðir, antagelig af et Elvenavn af samme
Stamme som oldn. kjarkr, altsaa mulig betydende: den modige.
87,3. Bjerkeskog-. Udt. bjæ rJcesIcau.
89. Haug. Udt. hau. — Haugh (Akk.) RB. 254. Houg 1578.
1600. Vi. 1723.
Haugr m., Haug, Høide, se Indl. S. 53.
90. Topper. Udt. täpptér. — i Toppom (vestre) RB. 125 s.
DN. III 447, 1413. Topper St. 9. 1578. Thopper 1600.Vi. Topper
1616. 1723.
Toppar, Flt. af toppr m., Top, — vel kaldet efter nærliggende
Høider.
91. Taniium søndre. Udt. tø"nnåmm. — Tonnum 1578.
Tonnom OG. 88. Thanem 1600.Vi- Tanumb 1723.
* Túneimr, se GN. 21.
92. Hale. Udt. hala. — i Hala RB. 127. Holle St. 5 b. Halle
St. 12. Haale 1578. Halle 1593. I6OO.V1. 1616. 1723.
Hali m., Dyrehale. Om Ordets Brug i Stedsnavne se Indl. S. 52; her
kan det sigte til den mod Nord udskydende Høide, paa og ved hvilken
Gaardene ligge.
93. 94. Hestvet nordre og søndre. Udt. hæsstvett.
Hæidinsþuæit RB. 127. Heidinsþueit BB. 254. Hestuedt 1578.
Hesthuidt 1593. Hestuedt 1600.Vi,Vi. Heffstued OC. 88. Heystued
JN. 107. Hestuet 1616. Hestved (2 Gaarde) 1723.
H eð i ns]> vei t, efter Formerne i RB., af Mandsnavnet Heðinn, der
efter Aasen (Navnebog S. 22) endnu bruges ved Flekkefjord i Formen Hein.
Som Iste Led i Gaardnavne har det nu oftest Formen Iles-, men ogsaa andre
Former, f. Ex. Hens, Heie-, Hei- (Bd. I S. 21. 69. 82). Om þveit se
Indl. S. 83.
95. Tom. Udt. tåmm. — a Þufn RB. 124. i Þufn RB. 131.
a Þufmpn RB. 124. Tom 1578. Thum 1593. Thomb
1600.Vi-Thumb 1600. Tomb 1723.
IJufn f., af ukjendt Betydning, maaske beslægtet med J>úfa og J>üfr,
Tue. Findes som Gaardnavn ogsaa i Raade (den bekjendte Herregaard Tom,
se Bd. I S. 327) og i Sem (RB. 205; Gaarden nu gaaet ind under Jarlsberg
Hovedgaard); desuden haves Navnene Pu fnarjiorp, Þu fnajorp paa 2
Steder i Bohuslen (RB. 33. 228. 385).
96. Pung. Udt. pöng. — i Pungi (søndre) RB. 131. DN. VIII
342, 1442. Pung St. 9. Pongh 1578. Pungh 1593. Pung 1600.
Vi. 1723.
Pungr m., Pung. Findes som gammelt Gaardnavn i Flt. i Gaardnavnet
Pungene, nu Sommerro, i Botne (jfr. Punga i Gen. i DN. XV 68) og som
Pladsnavn, Pungen, i Kraakstad, i Stange, i Gran og paa Modum; desuden
har jeg seet det som Navn paa Tjern (Namdalseidet) og paa Skjær
(Nordland). I de sidste Tilfælde kan jo Navnet være givet efter Sammenligning
med en Pungs Form; ogsaa ved Gaardnavnene er det vel rimeligst at tænke
sig, at de bero paa en saadan Sammenligning.
97. Florod. Udt. flore. — Frodarud RB. 127. Flarudh 1578.
Florud 1593. Florudt I6OO.V1. Flaarud 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
