Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
15
Fróðaruð, af Mandsnavnet Frode (Fróði). Jeg antager det sikkert,
at denne Gaard er det i RB. netop under Garder K. anførte F r ó ð a r u ð,
uagtet Skriftformerne i yngre Jordebøger knnde synes at tale derimod. Det
første r er ved Dissimilation (lndl. S. 21) forandret til 1.
98. Gon. Udt. gön. — i Gorn RB. 123. i Goon RB. 127 s.
Goenn St. 10. 1578. 1593. 1600. Vi- Goen 1723.
Maaske Gijm f., Tarm. Samme Gaardnavn i Rygge (Bd. I S. 340), i
Tjølling og paa Tjømø, paa sidste Sted i RB. skr. i Goorn, hvilket bestyrker,
at Endelyden opr. var r n. Ordet udtales vistnok nu som Fællesord med
aabent o, men Udtale med lukt Vokal var vel tænkelig, ligesom man nu
paa Østlandet kan høre b Q r n, Flt. af barn, udtalt Bón. Udtalen med lukt
o maatte rigtignok da efter Skriftformerne i RB. være indtraadt allerede ved
1400. Gqrn kunde tænkes brugt som Gaardnavn lige saa vel som {> a r di r
(se Bd. I S. 38). Navnet skrives overalt nu alm. urigtigt Goen.
99. Hovum. Udt. hø^vømm. — Hoffuenn 1578. 1593. Hoffinn
1600. Vi. Hoffuem 1616. Hofvind 1700. Iiaawemb 1723.
* Hofeimar, sms. med heimr, jfr. Bygdenavnet Hofeimadalr, som
vil lindes omtalt ved Slutningen af Herredet. Iste Led antages vel rimeligst at
være hof, Tempel, der maa kunne tænkes sms. med heimr, lige saavel som
det ofte findes sms. med vin, i Hofvin. I senere Tid er Navnet blevet
for-vexlet med dette sidste Navn og skrevet Hovind, trods Udtalen.
99,3. Braateii. Udt. brå’tan.
99,5. Jonsrud. Udt. jó’nnsru.
100. Garder østre. Udt. qalcér. — i Gardom RB. 130. a
Gordom RB. 127 s. a Gardum DN. I 610, 1455. Gaarder 1578.
1593. 1600.Vi,Vi- Garder østre og G. vestre med Goen 1723. —
Jfr. de ovenfor givne Oplysninger om det efter Gaarden benævnte
Sogns Navn.
Garðar, Flt. af garðr rn., Gjerde, Gaard, se lndl. S. 51. Hyppigt
Gaardnavn i Flertalsform, især søndenfjelds; Nutidsformer i de fleste Tilfælde
Garder, Garde, Gaarder. Navnets Betydning er formodentlig: Gjerderne,
ind-gjerdede Stykker (som opr. have været Dele af en anden Gaard); de saaledes
benævnte Gaarde høre derfor vistnok ikke til de ældste. — Tillægget «østre»
ved Gaarden burde være sløifet i den officielle Jordebog; det er ved
Uagtsomhed beholdt fra ældre Jordebøger i en Tid, da Østre og Vestre Garder
havde hver sit No., medens de nu længe have staaet under samme No.
100.1. Krafoss. Udt. krafåss.
Maa være Krappifors, Trangfossen, af Adj. krappr, trang, se Bd. I
S. 357 f.
100.2. Oksane. Udt. okksane.
100,6. Oksa. Udt. okksa.
Disse Navne ere vistnok Flt. i bestemt og ubestemt Form af up s f.,
bråt Bergvæg, der oftere findes med saadan Nutidsudtale, se lndl. S. 83.
100,13. Hagen. Udt. hågan.
101. Præsterod. Udt. præsstrø.— Prestrud RB. 127.
Præste-rudt St. 9. 1578. 1593. 1600.Vi. Præsterud 1723.
Prestruö, af pr est r, Præst. Dette Navn paa en Gaard lige ved
Garder Kirke, som efter RB. maa antages helt at have tilhørt Præstebordet og
anføres først i Fortegnelsen over Kirkens Gods, kunde vække Formodning om,
at det lille Sogn langt tilbage i Tiden har havt egen Præst med Præstegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
