- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 2. Akershus amt /
20

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20

AKERSHUS

Kroks, Bygdenavnet Oier i Gudbrandsdalen, udt. øie, opr. Oyjabú o. fl.
Tilfælde. Jfr. ogsaa Bd. I S. 353.

124,3. Stubberød. Udt. stubberø.

Se GN. 69,2.

125. Burød. Udt. btirø {-re). — Budarud (øvre) RB. 128.
Bwdervdh DN. VIII 493, 1518. Burudh 1578. 1593. Burudt 1600.
Vi. Burud 1723.

Búðaruð, af búð f., Bod; Rydning, hvor der har staaet Boder (her vel
Høboder).

125,3. Langerød. Udt. langerø.

* Langa ru 3, den lange Rydning.

126. Tegneby. Udt. tængnebý. — Tegneby DN. IV 745, 1492.
Tennebye 1578. Thegnebye 1593. 1600. Vi. 1616. Teignebye 1723.

* Þegnabýr, ogsaa forekommende i Skjeberg og paa fl. St. i Bohuslen
(heller ikke ualmindeligt ellers i Sverige). 1ste Led synes ikke at kunne
være andet end oldn. Jegn m., der bruges som Betegnelse for en fri Mand
i forskjellige Forhold (især i Modsætning til Træl og i Forholdet til Kongen,
som dennes Undersaat). Da Ordet bl. a. ogsaa bruges om en gjestfri Mand,
kunde Gaardnavnet vel tænkes at udgaa fra denne Betydning. I en anden
Sammensætning har man Jegn i j> egn af’j o r 8 r i AB. 98, nu Tenfjord i
Raftsundet i Hadsel.

127. Grefsrød. Udt. grce’ffsrø. — Græipsrud RB. 128.
Grefs-rud 1723.Vi-

Greipsru8, af Mandsnavnet Greip (Greipr), der var meget alm. i
Norge i MA., men nu kun bruges i Søndhordland og Hardanger.

128. Tørbrekke. Udt. tøWrbrælch (ogsaa hørt den ved
Dissi-milation opstaaede Udt. tø’rrblcelclc). — Torbrecke DN. VIII 842,
1552. Torbreck 1578. 1593. Thorbreck 1600. Vi. Torbreck 1616.
Torbreche 1723.

Mulig Torbrekka, den vanskelige Bakke, jfr. Tørfest GN. 62. Denne
Forklaring synes ialfald vel saa rimelig, særlig paa Grund af de foreliggende
ældre Former, som ]? u r ra br ek ka, den tørre Bakke, der ellers var mulig
efter den nuv. Form.

129. Gate meil Kolstad. Udt. gate. hø’llsta. — x) i Gotu RB.
119 (ikke sikkert, om her menes denne Gaard). Gattu 1578. 1593.
1600. Vi. Gatue, Gattue 1723. 2) Kolstadt (laa da øde) 1578.
Koldstad 1593. Kolstadt 1600. Va. Kollstad 1616. Kaalstad 1723.

’) Gata f., Veien.

2) * KollsstaSir, af Mandsnavnet Koll (Kollr). Udtalen viser, at 1ste
Led ikke er et andet, i Lyd nærstaaende Mandsnavn, Kol (Kolr); dette
maatte have givet tykt 1.

129,2. Engen. Udt. æ’nga.

130. Mørk. Udt. mørlc\ alm. kaldet ø’rnørh (d. e. Øde-Mørk).
— Mørck 1578. Mørch 1600. V«. Morch 1723.

* Mork f., Skoven.

131. Rod. Udt. rø. — i Ruðum (østeste, sønste) RB. 128.
(nørste) RB. 129. (søndre) RB. 136. Rudt 1593. 1600. Vi- Røed 1723.

RuÖ n., Rydningen, i Flt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/2/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free