Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
21
132. 133. Brevik søndre og nordre. Udt. brovik. — i
Breidæuiik RB. 128. Breidhæuik DN. VIII 342, 1442. Breidevik
(søndre), Breidhauik DN. XIII 93. 94, 1456. Breuig St. 10 b. Breuigk
1578. 1593. Breuig 16Q0.Vi.Vi- Brewig søndre og nordre 1723.
Breiðavík, den brede Vik; benævnt efter en Bugt af Mossesundet.
132, 3. Bjerkebugten. Udt. bjærkeMkta.
134. 135. Labn nordre og sondre. Udt. labú. — Laghabud
DN. II 109, 1316. Lagharbud DN. III 207, 1347. i Lagabudom RB.
128 s. Laghabudh DN. IX 263, 1441. Labo 1578. Lauboe 1593.
1600.Vi,Vi- 1616. Laboe nordre og søndre 1723.
Lagarbúð, af búð f., Bod; her vel enten Fiskerbod eller Saltbod.
Iste Led l<}gr m., hvorom se Indl. S 67. Her vel at tage i Betydning af
Elv, da Gaarden ligger nær Hølenselvens Udløb; Navnet betyder altsaa:
Elveboden. Lagar- som Iste Led bliver ogsaa ellers afkortet til La-; saaledes
bliver Bygdenavnet Lardal paa Vestsiden af Fjorden, opr. Lagardalr, nu
udt. Ladal.
135,1. Husjordet. Udt. hussjóle. — Huusgiordi RB. 128.
135,6. Klepper.
Se «Forsvundne Navne» ved Slutningen af Herredet.
136. Grimsrød. Udt. gré’mmsrø (-re). — Grimszrud,
Grymz-rud DN. VIII 842, 1552. St. 4 b. Grimisrudh 1578. 1593.
Grims-rudt 1600. Vi- Grimsrud 1723.
*Grimsruð, af Mandsnavnet Grim (Grimr). Naar, som her, ingen
synderlig gamle Vidnesbyrd haves om Navnets Form, kan ogsaa tænkes paa
de sammensatte Mandsnavne Grimarr og Grimulfr.
137. Libraaten. Udt. libråtån.
Hvis Navnet gaar op til MA., som det neppe gjør, maa det have lydt
Líðarbroti i gammel Form.
138. Smørbæk. Udt. smørbækk.
Navnet er vel gammelt, ialfald om den Bæk, hvorefter Gaarden er kaldet
(gammel Form Smjqrbekkr). Om «Smør» her har samme Mening, som i
flere andre Navne, hvor det synes at betegne noget fordelagtigt, indbringende
(se f. Ex. Bd. I S. 83), eller det kan sigte f. Ex. til en Eiendommelighed ved
Bækkens Vand, tør være usikkert.
139. ITlski. Udt. tissji {u’ssje). — Wleske DN. VIII 843, 1552.
Vlleskie 1578. Vlffuesche 1593. Wlffneschie 1600. Vi- Wlffskie 1616.
Ulfschie 1723.
* Ulfaskeið?, Ulveskjeiet, se Indl. S. 75. Det kan nemlig med
Rimelighed formodes, at vi her have det samme Navn som det i RB. 245 anførte
Ulfaskeiði i Bohuslen, nu paa Karterne Ulfvesked (efter Rosenbergs
Geo-grafiskt-statistiskt Handlexikon II S. 928 Ulfveskede) i Tanum Sogn.
140. Eik. Udt. eik. — Æik RB. 128. Eik DN. I 565, 1442.
VIII 342, 1442. Egh, Egg DN. VIII 842, 1552. Eick St. 9 b. Egh
1578. 1593. 1600. Vi- Eeg 1723.
Eik f, Egetræ. Ligesom i de mange andre Tilfælde, hvori Trænavne
ere brugte som Gaardnavne (Bjørk, Ask, Alm, Furu, Gran, Hassel osv.), har
vel ogsaa her et iøinefaldende Træ af Arten, som i sin Tid stod paa Stedet,
givet Anledning til Navnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
