Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. VESTBY
23
146. 1. Muggestad. Udt. muggesta.
Er sandsynligvis gammelt Navn og har da vel opr. lydt Mqggustaðir
af Kvindenavnet Magga, «Kjæleform» af Margrét, jfr. lndl. S. 37. Dette
Kvindenavn kan nemlig bevises i enkelt Tilfælde som Iste Led i Gaardnavne
at være gaaet over til Mugge- i Nutidsforra (Muggeby i Trøgstad, Bd. I S.
28). Ellers ere Navne begyndende med Mugge- ogsaa tildels at forklare af
et Elvenavn, der sandsynligvis ligeledes har lydt Magga (se samme Sted).
146,4. Klufta. Udt. /du ff ta, Myffta.
Af Kluft f., Kløft, Forgrening; sigter vel her, som oftest ved Ordets
Anvendelse i Navne, til et Veiskille, jfr. Ullensaker GN. 21.
147. Kjenn søndre. Udt. lçænn. — sydræ Tiærn RB. 293.
Tienn 1578. Kiern JN. 107. 1600.Vi. Kiernn 1616. Kind 1700.
1723.
Se GN. 73.
148. Karder. Udt. kddæl. — Kaarder 1578. Kardir 1593.
Karder 1600-Vi- 1616. 1723.
Forholdet mellem den allerede i 16de Aarh. brugte Skriftform Karder
og Udtaleformen Kadal ved jeg ikke at forklare paa anden Maade end, at
den første maa bero paa en allerede tidlig opkommet Misforstaaelse af den
sidste. En Stamme Kard- i Stedsnavne kan ellers ikke paavises. Kadal
kunde være en Dissimilationsændring af Kaldal (lndl. S. 21), og dette kunde
igjen være afkortet Form af Ka ld i dalr, den kolde Dal.
149. Gjølstad. Udt. jølsta. — i Giulfuastadum, Giulfuustadum
(nordre) RB. 128. Gylffuestad, i Gylfuæstadum DN. XIII 93. 94, 1456.
Gølstad NRJ. I 23. Gyfflestadt St.’ 9 b. Giøllestadt 1578. Giølstad
1593. Giølstadt 1600. Vi- Giølstad 1723.
Navnets Form og Betydning kan ikke bestemmes efter de foreliggende
Oplysninger. Det minder om Gieluanes i Berg Sm., nu Gjælnes, hvis Iste
Led i Bd. I S. 224 er formodet at indeholde et Elvenavn. Her i Vestby
synes der dog ikke at være noget Vandløb, hvortil Gaardnavnet kunde
henføres.
150. Aarus. Kakles p r æ ss tø gåten. — Aarhuß St. 9 b.
Aarhuus Ødegaard (laa da under Gjølstad) 1723.Vi.
Det gamle Navn kan enten være,Aróss, Aamundingen, hvilket Navn
nu oftest i Udtalen lyder Aarus, eller Arhús, Aahuset. Den første
Oprindelse er den sandsynligste, da Gaarden ligger nær Hølenselvens Udløb, og
den ogsaa i senere Tid har været skr. Aaraas, der ellers forekommer som
Forvanskning af Aaros. Det i daglig Tale brugte Navn skriver sig fra, at
Gaarden i senere Tid har været Embedsgaard for den residerende Kapellan i
Kaldet.
151. Gjevelstad. Kaldes jø"lsta. — Giefuelstad 1723.Vi.
Det oprindelige Navn har været Gj af val dsst aöir, af Gjafvaldr,
alm. Mandsnavn i Norge i MA. og endnu brugt i Østerdalen, i Formen
Gje-vald. Findes ogsa i Gjevelsrud i Enebak. Navnet Gjevelstad er kommet af
Brug derved, at Gaarden i længere Tid har været Underbrug til Gjølstad No.
149, hvorved den er kommet til at gaa ind under dennes Navn.
152. Kaalaas. Udt. Mlås. — Kallas Reg. 65, 1491.
Koll-aaß 1578. Kolas 1593. Kolass 1600. Vi. Kaalaas 1723.
Udentvivl Kolåss, af kol n., Kul; kan betyde enten den sorte, mørke
Aas eller en Aas, hvori der brændes Kul. Det sidste er vel det sandsynligste.
Ikke ualm. Gaardnavn, skr. dels som her, dels Kolaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
