Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
AKERSHUS
141. 142. Skeien søndre og nordre. Udt. skø"e. — i
Sko-dini (2 Gaarde) RB. 128. 216. Skodini (Akk.) RB. 248. i Skodini
DN. IV 534, 1403. Skodime (!) gaarde St. 9 b. Skodinn 1578.
Skodenn 1593. Sckoden 1600.Vi,Vi. Skojen 1700. Skøyen (2
Gaarde) 1723.
Skqðin, sms. med vin. Iste Led maa være en Stamme skaö-, hvis
Betydning endnu ikke er sikkert forklaret. Meget gammelt Navn, som har
vid Udbredelse i Norge, i forskjellige Former. Skrevet Skøien og udtalt Skøe,
som her, eller Skøi, har man det foruden her ogsaa i Spydeberg, i V. og 0.
Aker, i Enebak, paa 2 Steder i Nes Rom., i Løiten, i Romedal, i S. Odalen,
i Biri (her med lidt forskjellig Udtale: Skøø), i S. Land, i Nurderhov. Skrevet
Skøien, men udt. Skoe, tindes det i Bø Tim. og i Lunde, med Udtale Skøin
(i 2 Stavelser) i Jevnaker. I Skriftformen Skaaden forekommer det i
Ringsaker, Øier og N. Fron, udt. Skøi, Skaae, Skoe. Skr. og udt. Skui haves det
i Bærum og i Lardal. Paa Vestlandet findes Skoden, udt. Skødi, i Indviken,
Skodven, udt. Skøddven, i Lindaas og Skodje paa Søndmør; derhos maa
Navnet vel være Iste Led i Skodinarvik, nu Skaanevik, i Søndhordland.
Nordenfjelds er Skau i Rissen maaske samme Navn (seThj. VSS. 1882 S. 47)
og ganske vist Skain i Soknedalen. Desuden vides Navnet at have været
brugt paa enkelte Steder i ældre Tid: Kirkebøen i Hemsedal har baaret det
(deraf det i daglig Tale ukjendte «Skadengaard» i Matrikelen), og det i AB.
74 anførte af Skodhinom i Eikesdalen hører vel ogsaa hid.
143. Knapstad. Udt. kna ff sta. — i Knapstadum BB. 128 s.
Knapstadtt DN. VIII 842, 1552. Knapstadt St. 9 b. Knabstadt 1578.
1593. I6OO.V1. Knabstad 1723.
Kn ap ps s ta ðir, af Kiiappr (Knap), der engang har været brugt som
Mandsnavn; det kjendes som saadant fra Danmark i 14de og 15de Aarh. (O.
Nielsen S. 57). I Norge, som paa Island, kan det kun paavises som Tilnavn;
men de temmelig mange Stedsnavne, hvori det er Iste Led, godtgjøre, at det
ogsaa hos os har været virkeligt Personnavn. Oftest sms. med staöir, i
Nu-tidsform tildels med bortfaldet k: Nafs tad, Napstad.
144. 145. Bruer søndre og nordre. Udt. briidér. — Bruar,
a Brwm (nordre og søndre) DN. III 439, 1411. i Brwm DN. IX 263,
1441. i Brwm, Brom (nordre) DN. IV 655. 656, 1445. Broer St. 14.
1578. Brouir 1593. Brouuir 1600. Vi,Vi- Broufver søndre og nordre
1723.
Brúar, Flt. af brü f., Bro. Har sit Navn af Beliggenheden nær Broen
over Hølenselven i den gamle Hovedvei, der i Middelalderen omtales med
Navnet Sánabrú (se GN. 107 ovenfor).
144.2. Palta. Udt. pælta.
Forekommer ikke ellers; uvis Betydning. Skulde det hænge sammen med
svensk palta f., Skriftsprogets Pjalt, Klædefille?
144.3. Riulsborg. Udt. rVutsbørj.
Navn dannet i senere Tid, af et Mandsnavn, vel Forandring af det
gamle R e i ð u 1 f r.
146. Anbæk. Udt. annbækk. — i Aghnbæk RB. 128.
Am-beck St. 9 b. Annbeck’ 1578. Ambeck 1593. I6OO.V1. 1616.
An-bech 1723.
Agnbekkr, kanske af agn n., Madding for Fisk; altsaa antagelig et
Navn, der betegner den Bæk, hvorefter Gaarden er benævnt, som Fiskebæk.
Ogsaa andre af agn dannede Elvenavne findes (Agna i Espedalen i Gudbrands^
dalen, Agnaaen i Grue, jfr. ogsaa Bd. I S. 291 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
