Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
AKERSHUS
Er oprindelig Gaardnavn, Præstegaardens og Kirkestedets Navn. Om
dets Forklaring se ved Præstegaarden, GN. 10. Kraakstad Kirke var i den
katholske Tid viet til Apostlerne Petrns og Paulus (RB. 117).
Gaardenes Navne: 1. Eng. Udt. æng. — Æng RB. 116. Eng
RB. 119 s. Enng St. 6 b. Engh 1578. 1593. Eng 1600.Vi- 1723.
Eng f., Engen.
2. Frogner nordre. Udt. frängn&r. — i Fraunum DN. V 187,
1361. i Fraunu, Fraun (nordre, søndre) RB. 118. Froner 1557.
Fronner St. 6 b. Froner, Fronner 1578. Fronir 1593. Fronner 1600.
Vi,Vi. 1616. Frogner (2 Gaarde) 1723.
Fraunar, Flt. af fraun f., et meget gammelt Ord, der er brugt usms.
i adskillige Gaardnavne, i Regelen i Flertalsform, næsten udelukkende paa
Østlandet (fra andre Landsdele er kun at anføre det sms. Fraundalr, nu
Frondal, i Aurland, hvis dette hører hid). Ordet har endnu ikke fundet
nogen sikker Forklaring. Prof. Bugge har meddelt mig den Formodning, at
det kunde være afledet af det vistnok gamle Ord Fraud m., som i den
nordlige Del af Landet bruges i Betydning: Gjødsel. Fra Meningens Side kunde
dette nok passe i Gaardnavne («gjødet, frugtbar Jord»). Oftest er i disse
Navne aun nu gaaet over til ogn, en ogsaa ellers hyppigt forekommende
Overgang (f. Ex. Trænavnet Rogn, opr. raun). — Søndre Frogner er GN. 7.
2,3. Frognerlund. Udt. frängndunn.
Vistnok temmelig nyt Navn.
3. 4. Løken nordre og søndre. Udt. lø"hen. — Løgenn 1593.
Løgen 1600.Vi,Vi- Løchen store og søndre 1723.
* Løykin, sms. af leikr m., Leg, og vin; nærmere Oplysninger i Indl.
S. 64 f. — De to Gaarde kaldes nu i daglig Tale Store og Lille Løken (saa
vist allerede i 1723, se ovfr.).
5. ’ Vang. Udt. vang. — Vangher (Nom.) DN. III 239, 1358.
Vanger (Nom.) DN. I 285,’ 1359. Vanggar (Nom.) DN. I 300, 1366.
i Vange RB. 118. 119 s. Vanhger (Nom.) DN. III 264, 1363. Vanng
St. 6 b. Wangh 1578. Vanng 1593. Wangh 1600.Vi. Wang 1723.
V angr m., Græsvolden (Indl. S. 84).
6. Sigton. Udt. sé’JcJctón. — i Sightunum (vestre) DN. III 242,
1358. i Syftunum (østre, vestre) RB. 118. 119. i Sihgtunum (vestre,
østre) DN. VII 348, 1406. i Sigthwnæ DN. IV 761, 1500. Ssyttvn
DN. VII 830, 1556. Ssyttwn DN. VIII 850, 1558. Sethun DN. I
823, 1559. ßiicton NRJ. I 24. Sigthunn St. 6 b. Sichtunn 1578.
Sigtunn 1593. 1600. Vi. Sigton 1723.
Sigtúnir; sidste Led tún n. i Flt., der som vanligt gaar over til
Hun-kjøn (Indl. S. 11 f.). Er sikkert samme Navn som det bekjendte Sigtuna i
Upland i Sverige; Navnet forekommer ogsaa paa et Par andre Steder i
Sverige, men ikke andensteds i Norge, hvis ikke Setton i S. Land skulde
være at forklare deraf, hvilket er en Mulighed. Det ligger nær at tænke sig,
at Sig- her er af samme Oprindelse, som i mange dermed begyndende
Personnavne (Sigurðr, Sigríðr, Sigmundr, Sigfúss, Signý, Sigsteinn osv.).
I disse Navne forklares Sig- alm. af sigr, Seier, som betegnende Seier,
Lykke. Det tør være sandsynligt, at alle de andre Steder af Navn Sigtúnir
ere opkaldte efter det uplandske, der maa have været vidtom bekjendt i den
senere Del af den hedenske Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
