Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. KRAA KSTAD
29
7. Frogner sondre. Se GN. 2 ovenfor.
8. 9. Gryteland lille og store. Udt. grytlann. — i
Grytu-landi, Gryttulandi DN. IV 195, 1336 (Brevet er neppe saa gammelt i
sin nuv. Skikkelse). i Grvtalandum, Grvtuland (nordre) DN. IV 311,
1358. Grydelandt 1578. 1593. 1600. Vi, Vi- Grydeland (2 Gaarde,
den ene kaldet lille) 1723.
G rý tul and. Som ved alle Gaarde, der i gammel Form hed Grýta
eller havde et med dette Ord sms. Navn, maa det vidt udbredte Elvenavn
Grýta antages at ligge til Grund. Det betyder: Stenelven og betegner en
Elv, der løber over Stengrund. Her maa Navnet tilhøre den Bæk, der
vestenfor Grytelandsgaardene løber ned i Østensjøvandet.
10. Kraakstad Præstegaard. — i Krakastadom (vestre, østre)
RB. 117. Jfr. Oplysningerne om Sognenavnet ovfr.
De to kjendte gamle Former, Krakustaðir og Krakastaðir, kunne
begge have ført til den nuværende Udtale, den første, hvis man, som man
selvfølgelig i ethvert Tilfælde maa, opfatter a som langt, Kråku-, den sidste
gjennem Ligedannelsesændring (jfr. Indl. S. 21 f.; Mellemform da Kraakaastad,
senere afkortet til Kraakstad). I sidste Tilfælde bliver Iste Led
Mands-navnet Kraki, se GN. 114 nedenfor; men den første Form har, som man vil
have seet, gjennemsnitlig de ældste Vidnesbyrd for sig og er den
sandsynligste. Kråka, som da vilde være Navnets Iste Led, er antagelig isaafald
Elvenavn, den Elv, som nu kaldes Haugselven. Der gives adskillige Elve
nordenfjelds, som endnu bære Navnet Kraaka (Sundalen, Horg, Stjørdalen,
Værdalen), og Fuglenavne optræde jo idethele ikke sjelden som Elvenavne.
Ellers kiu) Navnet ogsaa meget vel forklares af Fngleuavnet kråka, brugt
som Persontilnavn (K. Rygh S. 38). — Af Omtalen i RB. erfares, at alene
Vestre Kraakstad opr. liavde været Præstegaard; dertil var imidlertid da
(omkr. 1390) nylig lagt ogsaa Østre Kraakstad paa en mindre Part nær.
11. Glenne. Udt. glcénne. — a Glænnu DN. II 167, 1332.
V 279, 1399. a Glenno DN. V 303, 1402. Giende St. 7. 1578.
1616.
Glenna f., se Indl. S. 51.
12. Bjastad. Udt. bjä’sta. — i Biarstadom RB. 118. Biøstadt
1578. Biastad 1593. Biastadt 1600. Vi. Biastad 1616. Biørstad
1700. Biastad 1723.
Efter Formen i RB. maa det antages, at Navnet har lydt Bjárstaðir.
Der er (jfr. Indl. S. 76) Grund til at antage, at det fra først af har havt
Entalsform, Bj árstaðr, og er gaaet over til Flertalsform, fordi man har slaaet
det sammen med de mangfoldige Gaardnavne, som virkelig havde staðir i
Flertalsform til sidste Led. Bjárstaðr (af bær, byr) kunde betyde:
Gaardsted, Plads til Anlæg af en Gaard.
12,2. Nordli. Udt. nolli.
13. Tomter. Udt. tftrnmtdér. — a Tomptom DN. 1 219, 1341.
i Tomt, Tomtom DN. V 157. 158, 1348. i Tomptom RB. 118.
Thomp-ter St. 7. Tompter 1578. Thombter 1593. Thompter 1600.
Vi-Tomter 1723.
Tomtir, Flt. af tomt f., Sideform af tupt, se Indl. S. 82.
14. Harastad. Udt. hffrasta. — Herastadha (Gen.) DN. I 219,
1341. Herrestadt 1578. Herestad JN. 265. 1593. 1616. Herrestad
1600. Vi- 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
