Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. KRAA KSTAD
31
22. Jaer. Udt. jaer. — Jader St. 5. Jaer 1578. Jaar 1593.
Jaer 1600. Vi. 1723.
* Jaðarr m., Kant, Kand, se Indl. S. 69.
23. Grønstvet. Udt. qrø’nnstvétt. — Grænxþuæit DN. I 222,
1342. Grønßthuedt 1578. Grønstued 1593. JN. 264. Grønstuedt 1600.
Vi. Grønstued 1616. Grønstved 1723.
Gren x ]> vei t, som Navnet skulde have lydt efter Brevet af 1342, kunde
tænkes at have til Iste Led et paa -ing r eller ung r endende Hankjønsord.
Der kan dog neppe paavises noget saadant, som vilde passe her. En anden
Mulighed var, at Grenx- kunde være grens, Gen. af gren n., Dyrehule, Dyrehi.
En k-Lyd kunde let være indskudt her, som ofte foran s med følgende
Konsonant; det findes i MA. skrevet selv i Tilfælde, hvor der ikke er Rimelighed
for, at k nogensinde har været hørt i Udtalen. Der findes flere med
Grøns-begyndende Navne, der kunne tænkes forklarede paa denne Maade, som
Grøns-herg i Yik i Sogn, Grønsdal i Ullensvang og i Os, Grønsholt i Eidanger,
Grønspüfa i Ski Sogn (se «Forsvundne Navne» ved Slutningen af Herredet);
i Bohuslen nævnes RB. 310 en Gaard Grønsholt, i RB 370 skr.
Grøns-holtar (nu skr. Grønskhult, i Molanda S., Ordost Herred). Forklaringen
er dog meget usikker. — Om sidste Led, Jjveit, se Indl. S. 83.
24. Bjersrud. Udt. bjce’rrsrú. •— Biærtzrud RB. 118. 125 s.
Børssrud DN. VIII 337, 1440 (Brevet sandsynlig omskrevet i 16de
Aarh.; paat. Biersrud, Biorsrud, Biølsrud). Bierßrud St. 11.
Bierz-rudt 1616. Biersrud 1723. Vi.
Bjartsruð, af Mandsnavnet Bjartr («den lyse»), der i den senere MA.
forekommer oftere i Strøget østenfor Kristianiafj orden, da i Formen Bi ert r,
Biærtr. Et af samme Stamme dannet Navn er det endnu i Romsdals
Fogderi brugte Bjarte, Bjerte.
25. Solberg. Udt. sölb&r. — i Solbergurn RB. 118. Solbergh
1578 (da øde). 1616. Soelberg 1723Mi.
Sólbergar f., Flt. af Solberg n. (jfr. Indl. S. 11 f.). Dette Navn og
det ligebetydende Solbjørg, Sölbjargir (det sidste nu mest lydende
Sol-bjør) synes paa de fleste af de mange Steder, hvor det findes, brugt om et
Sted, der ligger paa eller under en Høide i Vest for det Standpunkt, fra
hvilket Navnet maa tænkes givet — altsaa en Høide, bag hvilkeu man fra
dette Standpunkt ser Solen gaa ned. Det kan dog ogsaa t-ænkes at betegne,
og betegner vist paa fl. St. virkelig, en solbeskinnet Høide (jfr. Solli,
Solbakken, Solbrekke og flere lignende Navne).
26. Rustad søndre. Udt. rø’ssta. — i Rudstad RB. 121.
Rud-stadt St. 6 b. 1578. 1593. Rudstad 1723.Vi-
Ruðstaðr, Rydningspladsen (Indl. S. 72). «Søndre» er tillagt af Hensyn
til GN. 48, der ligger paa en anden Kant af Bygden.
27. 28. Bjørke søndre og nordre. Udt. bjø’rhe. — a Birki
(nordre) RB. 126. Birki RB. 243. Birke St. 12. Bercke 1578.
Biercke 1593. 1600.Vi,Vi- Bierche (2 Gaarde, den ene kaldet nordre)
1723.
Birki il., Sted, bevoxet med Birk. Er her, som paa fl. St., ved
uregel-ret Udvikling gaaet over til Bjørke (se Indl. S. 44); regelmæssig skulde det
nu have havt Udtalen Børke.
27,3. Skjeberglieien.
Aabenbart Opkaldelsesnavn (jfr. Indl. S. 8), efter den saaledes kaldte
Strækning i Skjeberg i Smaalenene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
