Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. KRAAKSTAÐ
35
senere Tid indgaaet en Gaard Bierkeschoug, der nævnes 1723 som
Fjerdingsgaard.
Leifastaðir, hvori Iste Led maa være Leifi, der enten er en
Sideform af Mandsnavnet Leifr eller «Kjæleform» af Þorleifr eller et andet
Mandsnavn med leifr til 2det Led. Samme Gaardnavn i Trøgstad, i
Spydeberg og (tidligere) i Hobøl (Bd. I S. 20. 63. 392), samt i Seim Sogn i
Nordhordland (Alversund Herred), hvor det er bevaret i en oprindeligere Form,
Leivestad.
51. 52. Mørk østre og vestre. Udt. mørk. — a Marku,
Markar (Gen.) DN. II 32, 1295. Mork DN. II 222, 1344. (østre) V
193, 1365. IV 430, 1389. RB. 119. 120. DN. VIII 286, 1412.
VII 830, 1556. Mørck 1578. 1593. 1600.Vi,Vi. Morch østre og
vestre 1723.
Mork f., Skoven.
51.2. Fjerdingen. Udt. fjcéiingen.
Se ovfr. GN. 17, 3. Har maaske opr. ogsaa indbefattet Brugs-No. 3 og
4; under denne Forudsætning har den gamle Skyld paa ganske lidet nær
været 5 Lispund.
51.3. Furu. Udt. furu.
Maaske opkaldt efter GN. 5 i Aas eller GN. 27 i Frogn.
53. Røis. Udt. røis. — a Ræysi DN. II 32, 1295. Røes 1723.
R øy si (Hrøysi) n., Røs, jfr. lndl. S. 72.
54. Myrer. Udt. myrcér. — i Myrum (vestre) RB. 118. (østre)
RB. 119. (lille) RB. 120. 121. af Myrum RB. 286. Myrer 1578.
1600. Vi- 1723.
Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.
55. Skotbu. Udt. sktfrbú. — Skothbuð DN. V 67, 1325.
Skot-bud DN. V 71, 1329. Skotbudh RB. 120. Skodboe 1578. 1593.
Skodbo 1600. Vi. Sehodtboe 1723.
Skotbúð f. skot n. brugtes i det gamle Sprog, som nu i Folkesproget,
tildels om en lavere Udbygning paa et Hus; skotbúð kunde altsaa nok
betyde en Bod, der saaledes var lagt ind til en større Bygning, eller som
selv havde en mindre Udbygning. Tænkeligt var det vel ogsaa, at skot her
kunde have Betydningen: Skud (med Bue), og skotbúð altsaa være en Bod,
brugt som Skydehus ved Maalskydning. Overgangen fra t til r i Udtalen er
usædvanlig; t er vel først gjennem Assimilation gaaet over til d.
56. Langeli. Udt. langli. — i Languliidh RB. 119. i
Langu-liid RB. 120. Langliid 1616. Langelie 1723.Vi-
Langalið, den lange Li.
56,6. Passop. Udt. passåpp.
Hører til »Imperativnavnene», hvorom se lndl. S. 19.
57. Sørum. Udt. sø’römm. — Sudræim (Akk.) RB. 119. i
Sudræimum RB. 120. Sødrem 1578. Sørim 1593. Sørem 1600.Vi.
Sørum 1723.
Suðreimr, sms. med heimr, Sørgaarden.
58—60. Missum søndre, nordre og vestre. Udt. messómm.
■— a Missæimi (lille) DN. II 167, 1332. (store, delt i søndre og nordre)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
