Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
AKERSHUS
5. Furu søndre. Udt. furu. — Fure Reg. 205, 1560. 1578.
Fuer 1593. Furu JN. 474. Furw OG. 50. Furo 1600.Vi- 1616.
Furrug 1700. Furug søndre 1723.
Fura f., Furu (Træ), altsaa et Trænavn, der uforandret er brugt som
Gaardnavn, jfr. Vestby No. 140. — Nordre Furu tilhører Frogn Herred (GN.
27 der). De ældre Skriftformer godtgjøre, at Formen «Furud» i den forrige
trykte Matrikel beror paa en uheldig Gjetning; Navnet kan ikke være sms.
med r u ð.
6. Børsumsrud. Udt. bø rrsømmsø. — Berghsuæinsrud RB.
134. Berßindsrød St. 4 b. Børsensrudt 1578. Berßensrud 1593.
Bersemzrudt ’l600.Vi. Børsemsrud 1616. Børsumberud 1700.
Børsumsrud 1723.
Bergsveinsru ð, af Mandsnavnet Bergs veinn, nu alm. skr. Bersvend.
Den nuv. Form kunde vække den Forestilling, at Gaardens Navn skrev sig
fra, at den engang havde hørt under Børsumgaardene (GN. 34 og 35
nedenfor). Der var i og for sig intet i Veien derfor, uagtet Børsumsrud ligger
temmelig langt fra Børsum; denne Gaard kunde nok engang have ryddet et
Stykke Jord paa en anden Kant af Bygden, og dette saa have faaet Navn
efter den. Men de ældre Former vise afgjørende, at Navnet har lydt som
ovenfor angivet og følgelig i sin Oprindelse ikke har det ringeste med
Børsum at gjøre. Derimod kan det nok være, at Tanken paa denne Gaards
Navn har havt sin Indflydelse paa den lydlige Form, Navnet Bergsveinsrud
i senere Tid har antaget.
7. Eikeberg nordre. Udt. ei’TcébcÉr. — Egeberge 1578.
Egj-berig 1600. Vs- Eegeberg 1723.
Eikaberg, sms. med eik f., Eg; hyppigt Gaardnavn i de lavere Egne
paa Østlandet, særlig omkring Kristianiafjorden. Gaarden er i Matrikelen
kaldet «nordre» i Modsætning til GN. 2 i Frogn Herred.
7, 2. Odalen. Udt. o dælen.
Navnet er især bekjendt som Bygdenavn i Glommedalen; forekommer
forøvrigt kun som Navn paa mindre Gaarde, ved hvilke der tildels kan være
Grund til at tænke paa Opkaldelse efter Bygdenavnet. O dalr har til 1ste
Led ó, Sideform til á f., Aa, Elv (Indl. S. 41), og er ligebetydende med
Aadalen, Aardal (at sige, hvis dette sidste kommer af á, hvilket ikke altid
er Tilfældet). Paa dette Sted er Odalen maaske oprindeligt, ikke hidført ved
Opkaldelse.
8. 9. Skoftestad vestre og østre. Udt. shaffsta (ogsaa hørt
sfcåffta, hvori det sidste s er bortfaldet ved Dissimilation). —
Skofte-stadt 1578. 1593. Skofftestadt 1600.Vi,Vi- Skoftestad 1723 (2 Gaarde,
den ene kaldet østre) 1723.
* Skoptastaðir, af det gamle Mandsnavn S k o p t i, der forlængst er
uddød i Norge (jeg har ikke fundet Exempler paa dets Brug efter 1400).
8,2. Kantebakke. Udt. kantebalclce.
Enten af Kant i Betydningen Rand eller af kanta, velte, trille udover;
i ethvert Tilfælde et nyere Navn.
10. Kinn vestre. Udt. tøim. — Kinnd 1578. 1593. lvindt
1600. Vi. Kind 1723.
* Kinn f., Kind, ogsaa brugt om en bråt Side af et Fjeld eller en
Høide (Indl. S. 60). I Matrikelen kaldet vestre i Modsætning til Øvre Kinn,
GN. 40 nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
