- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 2. Akershus amt /
53

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

3. AAS

53

11. Gultvet. Udt. guttvétt (!). — Goluþuæit RB. 135.
Golu-þueit RB. 132 s. Galuþuæit (sønste) RB. 125 s. Guluþwet (sønste)
DN. V 321, 1407. Gullethuedt 1578. Guldtuedt 1593. Gultuedt
1600. Vi. Gulthued 1616. Gultved 1723.

Sandsynlig Galupveit. Den stadige Skrivemaade med u i 2den
Stavelse i MA. styrker Formodningen om, at Navnet har lste Led tilfælles med
Galby GN. 38 i Vestby, og at dette Led er et Elvenavn.

12. Myrer. Udt. myrdér. — Myrer 1578. 1593. Myrir 1600.
Vi. Myrer 1723.

Mýrar, Flt. af mýrr f., Myr.

13. Iversrud. Udt. Vvdérse. — Ifuarssrud DN. V 112, 1340.
Ifuærsrud RB. 292. Ifuarsund (!) Reg. 19. Iffuersrudt 1578. 1593.
Iffuirzrudt 1600. Vi- Ifversrud 1723.

Ivarsruö, af Mandsnavnet Ivar (Ivarr).

14. Yenneskaal. Udt. vænnaskål. — a Viniarskale DN. V
71, 1329. a Viniarskala DN. IV 171, 1331. a Viniarskaala DN. V
81, 1331. a Viniarfskale] DN. II 155, 1331. a Viniærskale DN. IV
194, 1336. a Vinaskale DN. I 205, 1339. a Viniarskale RB. 136.
Venneskall DN. I 799, 1539. Wenneskaall 1557. Wenneskall 1578.
Wennschall 1593. Weneschall I6OO.V1 (brugt af Adelsmanden Peder
Lystrup). Weneskaell 1616. Wennesgaard 1723.

Vinjarskáli. Iste Led er Gen. af vin f. (Indl. S. 85), 2det skáli m.
vel i den i Indl. S. 74 omtalte Betydning af Hns, opført til særskilt, bestemt
Anvendelse ved Siden af Vaaningshuset, ofte i nogen Afstand fra Gaarden.
Hvis vin, som der er Grnnd til at antage, betyder Græsgang, knnde Navnet
altsaa sigte til, at Stedet engang havde været en Havnegangstrækning,
hvorpaa der var bygget en «Skaale», der jo kunde være bestemt til Opholdssted
for Gj æterne. — Den i den seneste Tid brugte Skrivemaade Vennersgaard
beror paa den ogsaa andensteds paavislige Forvexling af -skaale (i afkortet
Udtale -skaal) med -gaard. Den har desuden i lste Led lagt en Betydning,
som er vidt forskjellig fra den virkelige.

15. Holstad vestre. Udt. holsta. — a Hawardstadum DN. II
53,1300. a Hauardzstadom RB. 137. Hauardzsta RB. 272.
Hafuordz-stader (Akk., vestre) DN. IV 523, 1400. Houærstadh (vestre) DN. IV
527, 1401. a Hofuardzstadhum DN. III 430, 1409. a
Hafuardh-stadom DN. I 469, 1416. Hoffwerstad NRJ. I 23. Haffuirstadt 1578.
Hoffuerstad 1593. Hoffuirstadt 1600.Vi. Hoelstad vestre 1723.

Håv a r S s st a ði r (ældre: Hávarðarstaðir), af Mandsnavnet Haavard
(Hávarör). Det findes som lste Led i en Mængde norske Gaardnavne, men
har i disse nu antaget mange forskjellige Former. Foruden den her
forekommende, Hols-, der ogsaa haves i flere andre Tilfælde, findes saaledes
Hovels-, Haavaals-, Haavaars-, Haavars-, Haavals-, Høvers-, Høvaars-, Hos-,
Disse Former udgaa tildels fra ældre Sideformer af Navnet: Havordr (DN.
I 82. 119. IV 119 og fl. St.) og Hovardr, Hovordr (oftere ved 1400, DN. Il
446. III 415. IV 485. V 440. VII 372. VIII 321). — Som det vil sees, har
man allerede i MA. adskilt dette Holstad fra en anden Gaard af samme Navn
i Sognet (No. 62) ved at kalde dem vestre og østre. Nogle af de ovenfor
anførte Steder kunne lige saa godt vedkomme Østre Holstad.

15,6. Teigen. Udt. tei’en.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/2/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free