Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
AKERSHUS
16. 17. Haug vestre og østre. Udt. hau. — a Haugi RB. 124.
137. Houg, Houff 1578. Houg 1600.Vi,Vi- (2 Gaarde) 1723.
Haugr m., Haug, Høide (Indl. S. 53).
16, 4. Hagen. Udt. ha gan.
16,5. Sporenes. Udt. sparanes.
Navnet er vist gammelt. Iste Led kan være spori m., en Spore, og
Navnet bero paa en Sammenligning af Nesets Form med en saadan (hvorved
er at mærke, at Sporerne endnu i den tidligere Middelalder havde en Spids
istedetfor det senere brugte taggede Hjul). Paa et andet Sted, hvorfra jeg
kjender dette Navn, skjønt ikke som Gaardnavn (Raulandstranden i
Telemarken), er dog dets Oprindelse bevislig en ganske anden; det skyldes der en
paa Neset indhugget Helleristning fra ßroncealderen, i hvilken der forekommer
flere af de i disse Ristninger sædvanlige Fodsaalefigurer (Indhugninger af
Figur som et Indtryk i Stenen af en menneskelig Fod). Her kommer Navnet
altsaa af spor n., Fodspor, af hvilket Ord ogsaa flere andre Stedsnavne ere
dannede.
18. Rustad vestre. Udt. rø"ssta. — i Rutzstadhom DN. IV
523, 1400. Rudstadh DN. IV 527, 1401. Det er formodentlig ogsaa
denne Gaard, som RB. 272 kalder «Rud ved Holstad». Rudstadt 1578.
1600. Vi- Rustad 1723.
Ruðstaðr, Rydningspladsen (Indl. S. 72). Tillægget «vestre» er givet i
Matrikelen i Modsætning til GN. 73 nedenfor. I Brevet DN. IV 623 skrives
Navnet, som om den opr. Fonn havde været Rútsstaðir, af Mandsnavnet
Rútr (Hrútr). Der er ingen særlig Grund til at antage denne Form for den
rigtige her; men det kan nok være, at den er det ved enkelte af de Gaarde,
som nu lyde Rustad, Røstad.
19. Tokerud. Udt, toherú. — Togerudt 1578. Thogerudt
1600.Vi- Tocherud, Toggerud 1723.
* Tókaruð, af det gamle Mandsnavn Tóki. Tókuruð, af det
tilsvarende Kvindenavn Tóka, var ogsaa muligt. Mandsnavnet brugtes ikke
sjelden i Norge i MA. (intet Exempel fundet efter 16de Aarh.); Kvindenavnet
forekommer kun en enkelt Gang (DN. V 192).
20. Hogsinørk. Udt. hø’rrsmørh. — Hawgsmork DN. III 402,
1399. Hauxmork DN. II 479, 1417. Hogsmarck 1578. Hougsmarck
1593. 1600. Vi- Hoxmarck 1723.
Haugsmqrk, Haugsskoven. Maa engang have hørt under Haug GN.
16, 17 og deraf faaet sit Navn.
21. Sinedbøl. Udt. smebøl. — Smidabøle RB. 135.
Smidu-bøle BB. 137. Smedbøll 1578. Smebøll 1593. 1600.Vi- Smebøl
1723.
Smiðabœli, hvori sidste Led er bæli n., Bosted (Indl. S. 46). lste
Led kan ikke være Mandsnavnet Smiör; isaafald maatte det have hedet
Smiðsbœli. Det er Fællesordet smiðr, Smed, i det gamle Sprog ogsaa
brugt om andre Slags Haandværkere.
21, 2. Hønserud. Udt. hønnserü. — Hønßerud Reg. 38, fra
14de Aarh. Hønserudt 1578. 1593. 1600.Vi- Hønserud 1723.
Da Heöins-, af Mandsnavnet Heðinn, undertiden nu i Gaardnavne er
gaaet over til Høns- (Hønsvall i Andebu), kunde man tænke sig Heðinsruð
som opr. Form. Derimod taler dog stærkt, at den nuværende Form anføres
allerede i et Brev fra 14de Aarh.; vel haves dette kun i en sen Afskrift, men
Skriveren har neppe tænkt paa eller endog blot kjendt Navnet i den paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
