Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. AAS
57
35. 7. Fjeldet. Udt. fjæ’lle.
35,8. Fjeldsengen. Udt. fjæ’llsænga.
36. Vold. Udt. vøll. — halfuen Woll (Akk.), a Velli DN. IV
194, 1336. a Welli DN. III 183, 1341. a Velli DN. III 253, 1360.
i Veile DN. III 382, 1394. i Vælle DN. III 402, 1399. i Vælli RB.
133. 135. a Velli DN. II 479, 1417. um Wol, Woll DN. VIII 313,
1427. Wold 1578. Woldt 1600. Vi- Wold 1723.
Vollr m., græsbevoxet Slette (Indl. S. 87).
37. Hale. Udt. kala. — i Hala RB. 133. Halle St. 4. Hale
1578. Halle 1593, I6OO.V1. 1616. Hale 1700. Halle 1723.
Hal i m., Dyrehale, se Indl. S. 52.
38. Berg. Udt. bätrj. — i Bærgi RB. 134. Bergh RB. 243.
Berigh St. 4. Berg 1578. Berig 1600. V2. Berrig 1723.
Berg n., Berg, Klippegrund.
39. Sjuleriul med Dylterud. Udt. sjüleru. dý’lteru. — *)
Sigurdærrud DN. I 204, 1339. Syghurdarrud DN. II 349, 1378. V
222, 1378. Sigurdarud RB. 120."" Siffuerrud St. 6. Siuerudt 1557.
Siuordtzrudt 1578. Siffuerud 1593. Siuerdrud JN. 267. Siffuerudt
I6OO.V1. Siverud med Kind Ødegaard 1723. 2) Dultarud RB. 135.
Dulturud RB. 285. Dyltherud Reg. 19, 1469. Dyltterudt 1557.
Dylterud t 1578. Dølterudt" 1593. 1600. Vi. Dylterud 1723.
*) Sigurðarruð, af Mandsnavnet Sigurd (Sigurðr). I senere Tid, i
Lighed med mange andre af dette Mandsnavn kommende Gaardnavne, skr.
Syverud, efter den i senere Tid hyppigt brugte Skriftform Syver.
2) Dultaruð eller Dulturuð. Intet lignende Navn fundet i Norge;
mulig sproglig Sammenhæng med Dylta i Nerike. Det ligger kanske nærmest
her at tænke paa et Persontilnavn.
39,5. Kjærsrud. Udt. Jçæ’rrsru. — Kiæresrud RB. 135.
Kærisruð efter RB. 1ste Led kunde være et Mandstilnavn kærir, af
kæra, klage: den altid klagende, trættekjære. Dette Tilnavn har man maaske
i Haakon Haakonsens Saga Kap. 194 (Fornm. s. IX 454), hvor dog andre
Haandskrifter have kerrir, kerra; sikkert haves det i et efter yngre
Afskrift trykt Brev fra c. 1190, hvor der nævnes en netop paa disse Kanter
hjemmehørende Þ o r g e i r r kærir (Munch, Samlede Afhandlinger I 222).
Forklaringen usikker; beror i ethvert Fald paa, om Navnet er rigtigt skrevet
i RB. Eüers har man Kiærssrud (forsvunden Gaard) i Vaaler Sm. og et
Kjærsrud, der ikke nævnes i MA., i Enebak (GN. 77), der begge kunne komme
af kj arr n. (Indl. S. 60).
40. Kinn øvre. Udt. Jçinn. — Kindt I6OO.V4. Kind nævnt
som Ødegaard under Sjulerud 1723, se GN. 39.
Kinn f., se GN. 10 ovenfor.
41. Norderaas. Udt. no’Mrås (ogsaa opg. nolås, som tør
være det rette). — Nordre Aaß 1578. Nørderaß 1600.Vi. Nordre
Aas 1723.
Norðráss, i Modsætning til Aas GN. 42 og Søraas, hvorom se under
GN. 42 og 43.
42. Aas. Udt. ås. — Aas allan (Akk.) RB. 133, da
Præstegaard, som Gaarden vedblev at være, indtil den 1854 indkjøbtes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
