Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NESODDEN
87
1,3. Husbergøen. Udt. husb&røia.
2. Skoklefald. Udt. skaJcMefcell (ogsaa hørt udt. sJcäfæll, med
stærk Afkortning, som tør være den ægte Bvgdeudtale). —
Skockle-fald 1557. Skockilfaldt 1578. 1593. 1600. Vi- Skockelfall 1700.
Skochlefald 1723.
* Skok] a f a 11 ? Det ligger nærmest at antage Iste Led for s k o k u 11
m., Skagle; men dette giver neppe nogen rimelig Mening i Forbindelse med
fall. Det skQkull, vi have her, kunde mulig være en Sideform af skekill
m., Snip, udskydende Strimmel, som ligger til Grund for Navnet Skjekle i
Rakkestad (Bd. I S. 115) og flere ved dette anførte Navne. Er dette saa,
kunde en Samling f. Ex. af Udslaatter blive kaldet skokla r, og var der paa
dette Sted skeet et Jordfald, kunde deraf Navnet Skokla fa 11 opstaa.
2,2. Langoen. Udt. langøia.
Denne Eiendom og de øvrige af samme Navn under dette GN. er
tilsammen to langstrakte Øer ved Siden af hinanden i Mundingen af
Bunde-fjorden.
2,5. Flaskebæk. Udt. fldsskebældc.
Vistnok nyere Navn, af ukjendt Betydning. Her er ingen Bæk i
Nærheden, men vel et Stykke søndenfor.
2,16. Kavringstranden. Udt Ica vringstranna.
Har sit Navn af Skjæret Kavringen (GN. 3, 2), ofte brugt Skjærnavn, vel
af det vistnok fremmede Ord Kavring, Skibstvebak (Sammenligningsnavn).
3. Ildjernet. Udt. lUjærne. — Illeiern RB. 595 (Tillæg fra
16de Aarh.).
Er en 0 i Kristianiafjorden, af saadan Form, at den vel kunde tænkes
sammenlignet med et Ildstaal (eldjarn) Et Skjær af samme Navn tindes
nordlig i Austevold i Nordhordland, udt. æ’lljadne Man har alm. her i
senere Tid troet at tinde det i Haakon Haakonsens Saga Kap. 133 (Fornm.
s. IX 378) nævnte Elgj arnes; men dette er umuligt baade af formelle og
reelle Grunde. Af Elgj arnes kunde ikke den nuv. Udtale fremkomme, og
Øer benævnes ellers ikke med Navne, sms. med nes. Elgj arnes er vistnok
Elnes i Asker, GN. 67 der. Jfr. Historisk Tidsskrift 3die R., IV S. 296.
3,2. Kavringen. Udt. halvringen.
Se GN. 2, 16.
4. Nesodtangen. Udt. nesøddtangen.
Se ovenfor under Sognenavnet; ligger alleryderst paa Halvøen.
4. 7. Grønbogen.
Grønbugten, af bugr m. (Indl. S. 46).
5. Helvik. Kaldes hcéllvilclctangen.
Se GN. 1, 2.
6. Flateby. Udt. fldteby. — i Flataby RB. 139. 258.
Flad-bye St. 3 b. 1578. Fladebye 1593. Fladeby OG. 2. Fladebye 1600.
Vi. 1723.
F1 a t i b f r, Fladgaarden.
7. Solberg. Udt. só^lbdér. — Solbærgh RB. 253. a Soolberghum
DN. IV 506, 1398. a Solberghum DN. IV 546, 1405. Solbergh
1578. Solberig 1600. Vi. Soelberg 1723.
Solbergar, se Kraakstad GN. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
