Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. NESODDEN
91
Af Tut m., Tud, Snude, enten efter noget fremspringende i Omgivelserne
(jfr. Struten Bd. I S. 174) eller, da her efter Kartet ikke synes at være
Anledning til et saadant Navn, efter et Tilnavn til en Mand (tillagt ham f. Ex.
fordi han havde en stor eller fremstaaende Mund).
23. 4. Ødegaard en. Udt. tfgåten.
24. Agnor. Udt. ånqnör. — i Agnoo RB. 139. Agno Reg.
135, 1404-05. Anngner St. 3 b. Agnordt 1578. Angnor 1593.
1600. Vi. 1616. Agnor 1723.
Synes at være det vel kjendte, endnu brugte gamle Ord agnor, der
betegner den Modhage paa Fiskekrogen, som fastholder Agnet, og derefter
andre lignende Hager. Mulig har den her løbende Bæks stærke Krumning,
eller ogsaa et paa Kartet synligt skarpt, hageformet Udspring af en Høide
fremkaldt den Sammenligning, som er udtrykt i Navnet. Jfr. f. Ex. Navnet
Kengsru ð (Bd. I S. 286 og Høland GN. 12).
24.1. Lalbräaten. Udt. labråtån.
Af laða f., Lade: Braate, hvorpaa der er bygget en Lade.
25. 26. Rud lille og store. Udt. lillerú, sWrrü. ■— Rudt
1578. 1593. 1600.XA. Lillerud med Griseboe og Storud 1723.Vi,Vi-
Ru ð n., Rydningen.
25, 1. Grisebu. Udt. grí’sébú (ogsaa hørt gri’-). — Anført som
Underbrug 1723, se ovfr.
Findes ogsaa i Rødenes (Bd. I S. 167); snarere sms. med búð end med
bu. At 1ste Led er griss m., en Gris, er klart nok; men Anledningen til
Navnet bliver uvis.
25,3. Sylta. Udt. sflta.
Om Forklaringen se Indl. S. 80 under snit.
26.3. Blækkemyr.
Betyder vel: den blinkende, lysende Myr, se Indl. S. 44.
26.4. Spro. Udt. sprö.
Ligger paa og ovenfor et lidet i Fjorden fremspringende Nes.
Sandsynlig beslægtede Navne Sproga (AB. 4), nu Sprova, Gaard i Beitstaden,
Sprovsæteren i Skorgedalen i Vestnes, den bekjendte 0 Sprogø i Storebelt i
Danmark (Sprowæ i Kong Valdemars Jordebog), mulig ogsaa Sproge, Sogn
paa Gotland. Om Betydningen kan jeg intet oplyse.
26,6. Rogneskjær.
Kaldet efter et Skjær i Fjorden, hvis Navn maa komme af raun (hraun)
n., se Indl. S. 69.
27. Gjøfjeld. Udt. jyfjæll. — Gyghræfiel RB. 256. Gieffeld
1578. Giøfeldt 1593. Giøfeld 1600. Vi. Giøfield 1616. 1723.
Gvgjarfjall, af gýgr, Jotunkvinde.
27.2. Langefjeld. Udt. långefjæll.
27, 6. Lillengen. Udt. liUænga (ogsaa vc&sslænga).
27,8. Toppen. Udt. tappen.
Ligger under en større Høide, nu kaldet Toppaasen.
28. Granerud. Udt. granrú (ogsaa hørt grånnru). —
Grande-rudt 1578. Granerud 1593. Granderudt 1600. Va- Grandirud 1616.
Granderud 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
