Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
AKERSHUS
16. 7. Kjensli. Udt. lçænnsU.
Af tjarn n. (Indl. S. 81); et Tjern i Nærheden.
17. Kuaas. Udt. ku ås. — Kofaas RB. 243. Kufaße Reg. 102,
1366—67. Ku raas 1578. Kuaas 1723.Vi.
Kúfáss, vel af det i Folkesproget bevarede Kuv m,, rund Top eller
Forhøining, Pukkel, der maa være gammelt Ord (jfr. oldn. kúfóttr, rundt
ophøiet, konvex). Navnet findes ogsaa i Børseskognen.
18. Haakolt. Udt. hakølt. — Haukholt RB. 139. 270. Høgollt
St. 3. Hockold 1578. Hugholt 1593. Houckholt OC. 6. Hugholdt
1600. Vi. Hockholt 1700. Hoegholt 1723.
Haukholt eller Haukaholt, af Fuglenavnet haukr, Høgeholtet.
18.4. Engen. Udt. ce’nga.
18.5. Høibraaten. Udt. høibråtån.
Se Kraakstad GN. 92, 1.
19. Funningrud. Udt. fønningrü. —- Fundingsrud Reg. 102,
1366-67. Fullingrudt 1578. Fundingsrud 1723. Vi-
Maa høre sammen med Fonningsrud i Eidsberg og Funningsland i
Hjelmeland. 1ste Led kan være det gamle Mandsnavn Fundinn (funden), som
kjendes fra Sverige og Danmark (Lundgren S. 60. O. Nielsen S. 28). Jfr.
Fundisrud i Osloherred i RB. 273, der ialfald rimeligst opfattes som opr.
Fundinsruð.
19,3. Dammyren. Udt. dammxjra.
20. Svestad. Udt. sve sta. — i Suædistadhom RB. 139 (trykt
Snædi-). Suedingstad RB. 292. Suedestadt St. 3 b. Suedstadt 1578.
Suestadt 1593. 1600.Va- Suedestad OC. 6. Suestadt 1616.
Svedstad 1723.
Efter de ældste bevarede Skriftformer kan gjettes paa Sviðinsstaðir,
af et Tilnavn s vi ð inn (sveden, brændt).
21. Klufta. Udt. Uu’ffta.
Er som de fleste Steder af dette Navn (eller Kløfta) kaldet saa efter
Beliggenheden ved et Veiskille.
22. Munkerud. Udt. mö’nkerü. — Munnckerudt 1578.
Muncke-rudt 1600. Vi. Munkerud 1723.
Munkaruö, af munkr, Munk; selvfølgelig kaldet saa, fordi Gaarden
i den katholske Tid har tilhørt et eller andet Munkekloster.
23. Møkkerud. Udt. mø’kkrü. — a Mykklurudi DN. VI 344,
1375—1379. Myklarud RB. 139. 275. i Myklærudhi DN. IV 570,
1411. Møckelerudt St. 4. Møckelrudt 1578. Møckilrudt 1593.
1600. Vi- Møcherud 1723.
Myklaruð, Store-Rydningen, af mykill (mikiil), stor. Kaldet saa
efter sin Betydelighed i og for sig, eller snarere i Forhold enten til den
foregaaende Gaard, Munkerud, eller til de to nærliggende Gaarde Lille og Store
Rud (GN. 25. 26), der jo gjerne opr. kunne have været en samlet Gaard.
Disse to Gaarde ere nu tilsammen vel saa betydelige som Møkkerud, men
Forholdet kan let engang have været det modsatte.
23, 2. Tuten. Udt. tuten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
