Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
AKERSHUS
det gamle Mandsnavn Bau g r; i Urskog (se GN. 26 der) maa efter dem
Oprindelsen være en anden. Her og i Breim give de ældre Skriftformer ingen
Støtte, og man staar ganske uvis. — Pindtzling, nævnt 1617, eller Prindtzlie,
som det heder 1723, maa være det nuv. Pinsle, beboet Sted noget nordenfor
Bogstad (se «Forsvundne Navne»).
14. Bjertnes. Kaldes tangen. — Berttenis 1617 (laa dengang
som Ødegaard under Ris). Biertnes eller Tangen 1723.
Det ældre, nu ei mere brugte Navn har udentvivl her, som andensteds,
opr. lydt Bj ar knes, Birkeneset, med Ændring af k n til tn, som vanligt
efter r og 1. Det nuv. Navn Tangen efter Beliggenheden paa Neset vestenfor
Sørkedalselvens Udløb i Bogstadvandet.
’15. Solberg*. Udt. solbtér. — Soelberg 1723.Vs.
Solberga r, se Kraakstad GN. 25.
16. Stubberud. Udt. stu bherÚ. — Stubberud 1578 (der
henført til Bærum). OC. 153. 1617 (laa da under Voksen, ligesom endnu
senere, se GN. 27).
* Stubbaruö, se Vestby GN. 69,2.
17. Venner. Udt. vcénner. — Wender 1723.Vs.
Sandsynlig Vinjar, Flt. af vin (Indl. S. 85). Udtalen med nn
istedetfor nj i Navne, dannede af dette Ord, er sjelden paa Østlandet, men haves
dog ialfald i Venneskaal, GN. 14 i Aas.
18. 19. Lyse øvre og; nedre. Udt. ly se. — Liusse øvre og
nedre 1723. Vs,Vs.
* Lýsa, utvivlsomt opr. Elvenavn, dannet af 1 j ó s, Lys. Dette
Elve-navn bruges endnu ialfald paa et enkelt Sted, om et Tilløb til Frya i
Gudbrandsdalen; men der findes Spor til det paa mange Steder, se især Bd. I
S. 61. 74 og Vestby GN. 54. Her kan det tænkes at have tilhørt enten den
øvre Del af Sørkedalselven eller «Tverelven», som falder ud i denne mellem
Lysegaardene.
20. Aamot. Udt. å’matt. — Aamot RB. 301. Aamod 1578
(henført til Bærum). Aamodt 1723.Vi.
Amót, Aamødet, ved Sørkedalselvens og Langlielvens Sammenløb.
21. Grøterud. Kaldes grø’ttårmn. — i Griotæimi RB. 301.
Grøttum og Øvre Stubberud 1723 (1700 kaldes den sidste Gaard Østre
St.). Vs.
Grj öteimr, Stengaarden, sms. af grj ót og heimr (Indl. S. 52). Formen
Grøterud grunder sig vel alene paa en Skrivfeil i en Jordebog fra senere Tid.
22. Tømte med Brenna. Udt. tø"mmte. bræ’nna. — Tømbte
og Brende 1723.Vi.
* T u p t i r, eller maaske allerede i MA. T y m t i r (Indl. S. 82),
Tomterne. Om Brenna se Indl. S. 45; vi have her den der omtalte stærkt bøiede
Form Brenn.
23. Hadeland. Udt. hä’lann. — Hadeland Schoug 1723 (maa
altsaa da blot have været, et Skovstykke). Vs.
* Haöaland, opkaldet i sen Tid efter et bekjendt Landskab i
Nærlieden, ligesom det følgende No.
24. Ringerike. Udt. ringerike. — Ringeriige 1578 (henført
til Bærum). 1617. Ringerige 1723.Vi.
* Ringariki (Hringa-), Opkaldelsesnavn, ligesom GN. 23.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
