Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. AKER
99
25. Svartorsæteren.
Af «Svartor», en Art af o 1 r, Oretræet (alnus glutinosa).
26. Finnerud.
Kommer maaske snarest af Plantenavnet Finn, en strid Græsart (Nardus
stricta), ogsaa kaldet Finngras, Finnskjæg, Finntop. Det var dog ogsaa nok
muligt, at Stamordet — hvis Navnet er gammelt — kunde være Mandsnavnet
Finni eller Kvindenavnet Finna, eller at det kunde have sin Oprindelse af
den finske Indvandring til Norge omkring 1600, der vides at have strakt sig
til denne Egn (Nordmarken) og endnu et Stykke vestover, til Aasen mellem
Lier og Modum, fremdeles kaldet «Modums Finmark», og hvorefter Kester af
finsk Nationalitet endnu have holdt sig paa Solørs Finskog. I sidste Fald
maatte Navnet være fra 17de eller 18de Aarh.
27. Voksen. Udt. våkksen. — Vexin Reg. 119, 1445. Woxenn
1557. 1578. WoxjBenn 1617. Woxen med Stubberud 1723.Vi.
* Vágsin, sms. af vágr m., Vaag, og vin. Hvad der her er kaldet
«Vaagen» og har givet Anledning til Navnet, kunde være den østligste Del
af Bogstadvandet, der ved et Par Nes er delvis adskilt fra den større, vestlige
Del. Det var dog tænkeligt, at V ågr kunde have været gammelt Navn paa
hele Bogstadvandet. «Vaag» heder endnu et Vand i Enebak, i Mosselvens
Vasdrag (mærk ogsaa Steinvaagen, Fjeldvand i S. Fron). — Det 1723 anførte
Stubberud er GN. 16 ovfr.
28. Ulleren. Udt. ullÆrn. — Vllerøyn RB. 266. i Ullarini
(vestre) RB. 300. Vllerinn (østre) Reg. 105, 1409—10. Vllrenn 1578.
Vldernn 1617. Ulleren med Ulleren Ødegaard samt Grimstad og
Printzlie 1723. Vi.
Ullarin, sms. med vin. Iste Led antages, vel med Grund, at være
Gudenavnet Ull (Ull r). Navnet findes ogsaa i Ullensaker, i Hole, paa Eker
og i Tinn. Forklaringen er dog neppe sikker, da der i Stedsnavne
forekommer en Stamme Ull-, som maa være uafhængig af Gudeuavnet, ialfald
hvad Betydningen angaar, se f. Ex. Fet GN. 80. — Om Grimstad og Printzlie
se «Forsvundne Navne» nedenfor.
29. Huseby. Udt. husebý. — Husebye 1578 (hvor der ogsaa
anføres en Gaard Lille Husebye). Huusebye 1723.Vi,Vs-
Húsabýr, se Indl. S. 57.
30. Abbediengen. — 1723 opført som Underbrug til GN. 1. 2,
Ladegaardsøen, under Navnet «Abedi Ødegaard»; blev skilt derfra
1794.
Navnet antages at skrive sig fra, at Eiendommen engang har ligget som
Engslaatt under Hovedøens Kloster, Det nuv. Navn er sikkert en
Forvanskning af Abótaeng, Abbedens Eng, da «Abbedi» ikke brugtes om Klostre i
Norge i MA.
31. Hov. Udt. håv. — Hoff 1578. 1723.Vi.
* Hof, Tempel, se Indl. S. 55—56.
32. Smedstad. Udt. smessta. — Smidstadt St. 3. 1578.
Smid-stad JN. 5. Smeedstad 1723.Vi-
* Smiðsstaðir, af Mandsnavnet Smed (Smiðr), se Vestby GN. 45.
33. Holmen. Udt. halmen. — a Holmin DN. II 106, 1315.
Holmenn 1578. 1617. Holmen med Busterud 1700. Holmen 1723.Vi.
Holmin, hvori sidste Led er vin. Iste Led sandsynlig li o lm r m. i
en af de i Indl. S. 56 efter Aasens Ordbog anførte Betydninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
