Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. AKER
103
* Brenneng, hvis Navnet er saa gammelt som fra MA. Jfr. brenna
Indl. 8. 45. -eng er her gaaet over til -ing, men uden samtidig Overgang til
Hankjøn (som f. Ex. Bd. I S. 15).
61. Skjerven. Udt. sjcérven. — Skierffue 1578. Skerffuenn
1617. Skierven 1723.Vs-
* Skerfin, sms. med vin. Iste Led maa være det i Folkesproget nn
brugte Skarv n., der betyder nøgen Fjeldgrund og utvivlsomt er gammelt
Ord, saameget mere som mange tildels gamle Stedsnavne ere dannede deraf.
Af disse kan særlig mærkes de med -skarv sms. Fjeldnavne (Hallingskarvet,
Storskarven osv.), det ofte forekommende Skjerve, i opr. Form Skerfar, og
Elvenavnet Skjerva. Skerfin findes paa fl. St., mest nordenfjelds, nu tildels
udt. Skjerve.
62. Kirkeby. Udt. Ijcérlcéby (ogsaa hørt TçøWTceby). —
Kircke-bye St. 2 b. Kierchebye 1723.Vs.
* Kirkjubýr, Kirke-Gaarden, kaldet saa, fordi Maridalens Kirke stod
her; se nedenfor under «Nedlagte Kirker». .
63. Tømte. Kaldes ø’gcUen. — i Tuftum RB. 256. Tømbt
1723.Vi.
Se GN. 22. Det nuv. Navn Ødegaarden, fordi Gaarden en Tid har været
Underbrug.
64. Hauger. Udt. hau er. — Huger St. 2 b. Houger 1723. Vs.
* Hau g ar, Flt. af haugr (Indl. S. 53).
65. Turter. Udt. tutter. — af Turtum RB. 238. Thurther
St. 2 b. Torter 1723. Vi-
Udentvivl Flt. af Plantenavnet Turt (Sonchus alpinus eller Mulgedium
alpinum). Deraf ogsaa Turtum i Lom (Dativform) og en hel Del med
Turt-begyndende Navne paa Sætre og Fjelde, ligesom ogsaa flere nordlandske
Navne, der begynde med Torten- (jfr. den hos Aasen nævnte vestlandske
Form Tortna af Plantenavnet). Ordets Brug i Stedsnavne forklares derved,
at Planten i Fortiden benyttedes som Menneskeføde, ligesom endnu af
Lapperne.
66. Skar. Udt. sJcäl —’ i Skarde RB. 213. Skarr 1578.
Skaar 1617. Skar 1723. Vi.
Skarð n., Skaret.
67. Nordmarken. Udt. nolmarka.
Er sammensat af 7 tidligere særskilt skyldsatte Skove, der i Matrikelen
1723 anføres med følgende Navne: Sandongen, Westre og Søndre Fylling,
Abedschoug (jfr. GN. 30), Løhren Skovstykke, Hougsetter og Blanchewand.
Den vidløftige Skovstrækning nordenfor Akersbygden har udentvivl allerede
meget længe været kaldet Nordmarken, skjønt dette Navn først sent er
kommet ind i Jordebøgerne.
68. Trehørningen. Udt. trehønningen.
Denne Skov har sit Navn efter Søen Trehørningen i Nordmarken (NØ.
for Helgeren). Søen er kaldet efter sin tilnærmelsesvis trekantede Form;
dette Sønavn forekommer paa nogle Steder i det sydlige Norge og er meget
almindeligt i Sverige.
69. Yaggestein. Udt. va ggestein. — af Vaggadasteini RB.
238. Vaggastein RB. 281 s. Vogesteenn 1578. Waagelsteenn OC. 17.
Waggesteen 1723. Vi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
