Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
AKERSHUS
Vaggaðasteinn eller Vaggaðarsteinn. Iste Led er en gammel
Dannelse af vagga, vugge, rokke; Navnet maa liave sin Oprindelse af, at
her engang har været en saakaldet «Rokkesten», en svær Sten, der er kommen
til at ligge saaledes paa sit Underlag, at den med ringe Anstrengelse kan
bringes i vuggende Bevægelse i en enkelt Retning. En saadan Sten kaldes
efter Aasen endnu paa Østlandet i Vaggestein».
70. Nes. Udt. nes. — Nes RB. 249. Ness DN. IV 703, 1466.
Nesz St. 2 b. Nes 1723.72.
Nes; ligger ved Roden af et svært Nes paa Nordsiden af
Maridals-vandet.
71. Sander. Udt. sanner. — Sondini (østre) RB. 296. 297.
i Sandini RB. 300. Sandenn St. 2 b. 1636. Sande 1700. Sander
1723.7i.
* Sondin eller Sandin, sms. af sandr m., Sand, og vin. Hvis den
opgivne Udtale virkelig er den rette Bygdeudtale, kunde den maaske tænkes
opstaaet saaledes, at det sidste n- ved Dissimilation er blevet til r, med Tanke
tillige paa det andensteds paa Østlandet forekommende Sander, der svarer til
gammelt Sandar, Plt. af sandr. Det maa erindres, at Navne, sms. med
vin, i Aker ellers regelmæssigt i senere Udtale have beholdt n i Endelsen.
72. Kjelsaas. Udt. Jçæ’llsås. —• Anføres 1723 som Underbrug
til Store O, se GN. 76.
Antagelig Ketilsáss, af Mandsnavnet Ketil (Ketill), der jo ogsaa
usms. nu tildels høres i Formen Kjell.
73. 75. Grefsen vestre og østre. Udt. græffsen. — Græfsina
mork DN. I 194, 1336. i Grefsini DN. IV 214, 1341. i Græfsini
(vestre, østre) RB. 238. a Grefsini RB. 550. til Grepsenæ DN. V
585, 1457. Grefsenæ (Gen.) DN. IV 703, 1466. Greffzenn 1520.
Greffßenn 1578. 1617. Grefsen (2 Gaarde; til Vestre Gr. Underbrug
Røßeiordet og Langemyr Skovstykke) 1723.
Grefsin; sidste Led vin. Samme lste Led har man sikkert i
Grefs-e i m r, nu Grefsum i Nes Hdm.; derimod er det vel usikkert, om det samme
tør siges om Grefsli (Grefsalið) i Trøgstad (Bd. 1 S. 15). Formelt var det
vel muligt, men neppe sandsynligt, at lste Led var Gen. af g ref n.,
Græv, til at hakke i Jorden; Betydningen i Ordets Anvendelse i Stedsnavne
bliver isaafald uklar. Ellers vides intet at tænke paa uden Grofs f.,
Klippehule, Grav, Hulning med bratte Sider, anført af Aasen fra Nordre Bergenhus,
og Grofs, anført fra ludherred som Plantenavn (Bregne). Grefs- i yngre
Steds-navne pleier at være Greips-, af Mandsnavnet G r e i p r (Grefstad,
Grefs-rud). — Om det 1728 anførte Underbrug Roßeiordet se «Forsvundne Navne»
nedenfor.
74. Nygaardsdalen. Kaldes ný’cíalen.
76. 77. 0 store og lille. Udt. sWr’o, lilla. — Oo (østre)
DN. II 19, 1279. af Oo (østre) RB. 212. i Oo RB. 300. O DN. V
585, 1457. IV 703, 1466. Ow og Rud ved Ow 1578. Ouff og
Ruud ved Ouff 1617. Store Ouv med Kielsaas og Lille Ouv 1723.7i,7i-
Ó, Sideform af á (Indl. S. 41); betyder altsaa: Elven. Det er naturligvis
Akerselven, som har givet Anledning til Navnet. I samme Form findes Ordet
som Gaardnavn i Vang Hdm., i Gran og i Ramnes.
78. Sandaker. Udt. sannåJcer eller sannaker. — i
Sand-akrom DN. IV 111, 1316. 214, 1341. Sandaker RB. 249. til Sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
