Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
AKERSHUS
97. 1. Holen. Udt. holen.
Betoningen viser, at vi her have det- af ho 11 afledede Hole m., hvorom
se Indl. S. 56.
98. Baankall. Udt. bcCnnkall. — Barnakarlsrud RB. 217.
Barnakaltzrudh vider Bioraas RB. 253. Barnakalzrud RB. 404.
Barna-kaalzrud RB. 405. Bondkald Ødegaard OC. 65. Bonkallrudt 1617.
Bondekall 1723.74.
Barnakarlsruð. Hører til de Navne, hvis sidste Led er sløifet i
Udtalen i Tidens Lob, jfr. Vestby GN. 124. Iste Led, barnakarl, betyder
utvivlsomt, som paavist af Fritzner: en Mand, som har mange Børn. Et
Gaardnavn med Forled af lignende Betydning har man i Baangunnerød i
Andebu, i DN. XI 243 skr. Barnegunnilderud, — altsaa kaldet efter en
Kvinde, som efier sin Rigdom paa Børn har gaaet under Navnet
Barna-Gunnhildr. Paa samme Maade maa, som bemærket af Fritzner,
barnakarl forklares i Qlvir barnakarl, Navn paa en norsk Viking, som var
Stamfader til adskillige islandske Landnamsmænd. Dennes Tilnavn forklares i
Landn. 308 deraf, at lian «ikke lod spidde Børn paa Spydsodder, som det da
var Skik blandt Vikingerne», — aabenbart et paa løs Gjetning bygget senere
Forklaringsforsøg, som man finder mange af i ældre og nyere Tid lige ned til
Nutiden, særlig naar det gjælder Stedsnavne. — Den i senere Tid brugte
Skrivemaade Bondekald beror ogsaa paa en uheldig Forklaring. B j ó r á s s
(Bæveraasen ?), hvorefter Gaardens Beliggenhed bestemmes i KB. 253, er
Bjør-aasen, hvorover Veien gaar fra Aker til Nittedalen.
99. Tokerud. Udt. töJceru. — Tokarud RB. 253. Toggerudt
1578. Thougerud 1617. Toggerud 1723.V4.
Tókaruð, af Mandsnavnet Tóki, jfr. Aas GN. 19.
100. 101. Fossum øvre og nedre. Udt. fassömm. —
Foss-eim (Akk.) RB. 253. Fossem 1617. Fossum 1723.72.
Forseimr, sms. af fors, Fos, og heimr.
100, 2. Smedstuen. Udt. smé"stüa. — Smedstuen 1723.7s.
100.4. Jesperud.
Kanske et nyere Navn, af Mandsnavnet Jesper. Jfr. dog det Bd. I S.
126 anførte forsvundne Gaardnavn i Rakkestad, der i 15de Aarh. skrives
Giesperud; ogsaa her i Aker har Navnet været skr. med Gj-.
101,2. Roa. Udt. røa.
Er vel snarest Flt. af r u ð i bestemt Form, jfr. Bd. 1 S. 249.
102. Stovner. Udt. stämmner. — Stumfner RB. 256.
Stumm-ner 1578. Stomner OC. 143. Stofner 1723.72.
Stofnar, Stubberne, se Kraakstad GN. 90.
102.5. Jylsberg. Udt. jý’llsbcÉr.
103. Haugenstuen. Udt. hauenstúa.
Allerede Navnets Form viser, at det maa være temmelig nyt; dannet i
noget ældre Tid vilde det være blevet Haugstuen eller Haugestuen.
104. Haugen. Udt. hau’en. — Hougen 1723.7a.
Haugrinn, se Indl. S. 53. Af Navnets bestemte Form følger, at det
ikke kan være ældre end fra den senere Middelalder, jfr. Indl. S. 12.
105. Ulsliolt. Udt. ulshølt. — Vlsholtt 1557. Visholdt 1578.
Wllffsholdt 1617. Ulsholt 1723.7a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
