Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
AKERSHUS
Leirdalr, af leirr m., Ler. Uagtet denne Form findes allerede i RB.,
var det dog vel muligt, at den kunde være fremkommen ved Afkortning af
Leirudalr, livori 1ste Led vilde være det hyppige Elvenavn Leira, der
isaafald maatte have tilhørt den øst for de østligste Parter af Gaarden løbende
Bæk. «Nordre» tilføiet til Adskillelse fra GN. 189.
114. 1. Kjelsrud. Udt. lçß’llsrü.
Se GN. 72.
115. Holtet. Udt. hø’lte. — Holted 1723.Vs.
Nyere Navn, af h o 11 n. (Indl. S. 57).
116. Stubberud. Udt. stubberú. — Stubberudt 1578. 1617.
Stubberud med Mordstue 1723.Vi-
* Stubbaruð, se Vestby GN. 69,2. Det 1723 nævnte Mordstue er
Brugs-No. 6, Mostuen; maaske opkaldt efter Morstu i Stange, der udtales
Mostu.
116,2. Kaggen. Udt. kaggen.
Utvivlsomt det vel kjendte Ord Kagge m., Dunk. Stedet ligger ved
Strømsveien, ad hvilken der før Jernbanens Tid gik svær Færsel med
Plankelæs. Stedet har vel engang i de Tider været Hvilested, og en
Brændevins-kagge har formodentlig ikke manglet der.
116,5. Ballerud.
Kan være Opkaldelsesnavn, efter Ballerud i Bærum.
117. Arveset. Udt. drvestét. — i Alfuastre DN. IV 325, 1361.
i Alfuæsætrom RB. 264. Arfveset 1723.Vi-
Det synes lidet rimeligt i 1ste Led at se Gen. af al far, Alver
(Underjordiske), saameget mindre, som der ellers kun er faa Spor til, at disse
Væsener ere ihukomne i Stedsnavne. Jeg skulde snarest tro, at Navnet har lydt
Alvissetr, af Mandsnavnet Qlvir. Dette Navn findes selv tildels skrevet
Al vir (se DN. IV 1-59, 1328. VII 368, 1422. IX 355, 1481. RB. 218 s.);
endnu oftere findes denne Form med A- i dermed sms. Stedsnavne. At der
i 14de Aarh. skrives Alfua-, ikke Alfui-, er ingen Hindring; det samme er
f. Ex. oftere Tilfældet ved Alstad i 0. Toten, hvor Oprindelsen af Qlvir vel
er sikker (Alfuastadir i RB. 267. DN. III 377. IV 303). Formen i
Alfuastre i DN. IV kan, hvis den ikke skyldes en Skrivfeil, være paavirket af
Tanken paa det dengang meget anseede Kloster i Alvastra i Østergøtland. —
Overgangen fra 1 til r i Udtalen er paafaldende og synes vanskelig at forklare
118. Grav. Udt. grav. — Grof RB. 269. Graff 1578. 1617.
Graf 1723.Vi.
Gr(jf f., se Indl. S. 52. Her ser det ud til, at Navnet kan sigte til en
dyb Bækkedal.
119. Breivold. Udt. brei våll. — i Bræidæuollum RB. 252.
Breduold 1578. Breuold 1723.Vi-
Breiöuvellir, de brede Volde.
120. Alna østre og nordre. Udt. ælna. — Allna (Akk.) RB.
238. Alnabru NgL. III 93 n. Alne østre og nordre 1723.Vi,Vi-
Det er sikkert, at denne Gaard har faaet sit Navn af den forbi den
løbende Elv, der nu alm. kaldes Loelven. Elven kommer fra Alnsjøen
(urigtigt skr. Alunsjøen) og førte endnu 1595 Navnet Alneelven (Meddelelser fra
det norske Rigsarchiv I S. 298). Formen Alna i Akk. i RB. gjør
Vanskelighed. Den maa enten være feilskrevet for Alnu, eller ogsaa være urigtig
Akkusativform for Al nar, Flt. af Qln, en stærkt bøiet Form af Elvenavnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
