Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. AKER
113
Brýn, sms. af brú, Bro, og vin (Indl. S. 45—46); her har allerede i
den fjerne Tid, hvorfra Navnene paa vin skrive sig, været en Bro over
Lo-elven. — Matrikelens Navn -eng har sin Grund i, at Gaarden tilligemed flere
andre Kronens Gaarde i Oslos Omegn af Kong Fredrik II i 1582 blev
overladt Byens Borgere til «Græsgang og Fædrift»; Benævnelsen er, som ofte,
bleven tankeløst overført fra den ene officielle Jordebog til den anden længe
efter, at det Forhold var ophørt, som den skulde udtrykke.
138. Teisen Eng-. Udt. teisen. — Thesen Norske
Rigsregi-stranter II S. 447. Theßenn ode OC. 72. Teisen Eng østre 1723.
Om Navnet se GN. 132, som er Del af samme opr. Gaard. Denne Del
af Teisen blev ogsaa i 1582 overladt Borgerne i Oslo, se forrige No., og har
derfor i Matrikel en Tillægget «Eng».
139. F.jælhus. Udt. fjælhüs. — Fieldhuus nævnes 1723 som
Underbrag til Ladegaarden i Oslo.
Efter Udtalen kunde man formode som opr. Form Fjalahús,
Fjælehuset, der da maatte sigte til ufuldkomne, midlertidige Husebygninger paa
Stedet, jfr. det i Indl. S. 32 øverst omtalte Fjalabiíð.
140. Tveiten. Udt. tveita. — Twedenn 1578 1617. Tvetten
og Tvetten Ødegaard 1723.Vi,Vi-
* I>veitin, se Indl. S. 83. Efter Navnets bestemte Form er der Grund
til at formode, at det ikke er ældre end fra den senere Del af MA. (Indl. S. 12).
141. Haugerud østre. Udt. hau erú. — Haugharudh RB. 264.
Hougerudt 1578. 1617. Hoügerud østre 1723.Vi-
Haug.aruð, se GN. 51, kaldet «østre» i Modsætning til denne Gaard.
141. 2. Trosterud sondre. Se følgende No.
142. Trosterud nordre. Udt. trossterü. — Trøsterud OG. 51.
Thrøsterud 1617. Trosterud sondre og nordre 1723.Vå,Vi.
* Þrastarruð?, se GN. 22 i Aas.
143. Hellerud nordre. Udt. hællerú. — Hellurudh ved Tesin
RB. 295. Hellerudt 1578. Hellerud 1723.1/*.
HelluruÖ, vel af hella i Betydning af fladt Berg (Indl. S. 55). Kaldet
«nordre» i Modsætning til GN. 158.
144. Skøien ostre med Østby og Solberg. Udt. sleøi. —
*) af Skodini (store og lille) RB. 212. Skodden 1578. Skodin 1617.
Skoyen østre 1723.Vi- (1700 anføres som Underbrug Lille Sk. og
Braatte). — 2) Austby (Akk.) RB. 248. Außbye 1578. Ußbye OG.
33. Ousbye 1723.Vs. — s) Solberg RB. 237. Formodentlig ogsaa
ment med i Solbergum DN. III 9, 1264. Solbergh 1578. Soelberg
1723. Vs.
’) Skoðin, se GN. 3; kaldet «østre» i Modsætning til denne Gaard.
.2) A u s t b ý r, Østgaarden.
3) Sólbergar, se Kraakstad GN. 25.
145. Ulsrud. Udt. ú’lsrú. — Ulfsrud RB. 248. Vlßrudt 1578.
1617. Ulsrud 1723. V*.
Ulfsruð, af Mandsnavnet Ulv (Ulfr), se GN. 105.
145,4. Bæverlien. Udt. he vella.
Hvis Navnet er meget gammelt, kan det forklares af det paa adskillige
Steder endnu brugte Elvenavn Bifra (Bøvra); Stedet ligger ved en Bæk, som har
Rygh. Gaardnavne II 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
