Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-114
AKERSHUS
sit Udløb i søndre Ende af Østensjøvandet. Prof. Bugge antager, at dette
Elvenavn er dannet af bifr, en anden Form af Dyrenavnet bj órr, Bæver (jfr.
tydsk Bieber), og altsaa betyder: Bæverelven; dette bestyrkes derved, at Elven
Bøvra (Bøvre) paa Lesj es kogen bar givet en Gaard Navnet Bjorlien.
145. 7. Eftasaasen.
Af Efta, Aften. Hører til de talrige Høidenavne, som bero paa, at
vedkommende Høide af et bestemt Steds Beboere er bleven benyttet som
Dags-tidmærke, efter Solens Stilling over den (f. Ex. Dugurmaalnatten,
Middags-hangen, Nonsaasen, Midkveldheia, Rismaalstind).
146. Opsal. Udt. okksæl. — af Vpsalom RB. 213. Opsall
1578. 1617. Opsahl 1723. Vs.
Uppsalir, se Kraakstad GN. 15. Ligger høit.
147. Østensjø. Udt. ø’sstensjø. — af Austansio RB. 212.
Østensøø 1578. 1617. Østensiøe 1723.Vi-
Austansjór, efter Beliggenheden paa østre Side af Østensjøvandet, se
Aas GN. 69.
148. Manglerud. Udt. mdnglerú. — Magnarud DN. IV 214,
1341. Maghnarud RB. 238. Magnerud Reg. 90 (Brev fra Biskop
Nicolaus). Magnillerudt 1557. Magnildrudt 1578. Mangellrudt 1617.
Mangelrud 1723.Vs.
Efter de to ældste Anførsler skulde Gaarden opr. have hedet Magnaruö,
af Mandsnavnet Magni. Det bliver dog vanskeligt at forstaa, hvorledes
l’Lyden da er kommen ind i Udtalen. Paa den anden Side gaar det ikke vel
an efter de yngre Jordebøger at antage Magnhildarruð, af Kvindenavnet
Magnhildr, for opr. Form; disse yngre Skriftformer maa snarere bero paa
en Omtydning af Navnet, efter at 1 var kommet ind.
149. Ryen. Udt. ryen. — Ryginaberg Sverres Saga Kap. 162
—164 (Fornm. s. VIII 399—402. 407). Haakon Haakonsens Saga
Kap. 231 (Fornm. s. IX 511). af Ruiginaberghum DN. II 279, 1358.
i Ryghini (søndre, nørste) RB. 213. Rygine, af Ryghine RB. 249 (2
Parter nævnte: søndre eller Hoftz-R. og vestre nordre eller Bergha-R.).
Ry enn 1578. 1617. Ryenne østre OC. 1. Ryen med Store Lie
1723.Vs.
Ry gin, sms. med vin. Findes ogsaa i Tune, i Stange, i Skedsmo, i
Hitterdal og paa Byneset. Det er dog ikke ganske sikkert, at man overalt
har det samme Navn. Paa de tre sidste Steder skrives nemlig i MA. Rygin,
ligesom her, paa de to førstnævnte derimod Ryöin. Det bliver vel
muligt at tænke paa samme Oprindelse overalt trods den forskjellige
Skrivemaade; ellers kunde man jo nok vedRyðin gjette paa ryðja, rydde, og ved
Rygin paa rúga (hrúga) f., Dynge. — Det 1723 omtalte Store Lie er
Gaarden No. 171, som altsaa da har været Underbrug til Ryen.
150. Kverner. Udt. kværner. — 1723 nævnes Qverner
Qvernebrug og Qverner med Østre Ryen (det sidste liggende under
Bispegaarden).
151. Ekeberg. Udt. ei’kebdér. — Æikabergh (2 Gaarde) RB.
211. Eikaberg NgL. II 265; desuden oftere nævnt i Haakon
Haakonsens Saga. Eegeberg 1723.Va.
Eikaberg, se Aas GN. 7.
152. Jomfrubraaten. — Jomfruebraatten 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
