Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-116
AKERSHUS
162. 2. Kolbjørnsrud. Udt. lcalbjønnsrü.
Af Mandsnavnet Kolbjørn; Genitivformen med s giver Grund til at
antage, at Navnet ikke er meget gammelt.
163. Bogerud. Udt. bo gru. — Boghærud DN. II 129, 1323.
Boiigerud. 1617. 1723.
Vel snarest at forklare af bug r m., Krumning, skjønt der neppe efter
Kartet kan siges at være Anledning til et saadant Navn lier. uden det skulde
være en Krumning af en ubetydelig Bæk omkring den nordre Gaard. Til
Mandsnavnet Bo gi er intet Spor fundet i Norge; det synes heller ikke paa
Island at være synderlig gammelt. Baugharud i RB. 297 kan ikke være
denne Gaard, da dette i Nutidens Udtale vilde være blevet Bauru; det er
vel, som formodet i Udgaven, Feil for Hangharud.
164. Boler. Udt. bøler. — i Bøie (2 Gaarde) RB. 212. i
Bølæ RB. 213 s. Bøelle Reg. 156, 1453. Bøller DN. II 860, 1550.
1578. Bøhler 1723.
* Bælir f., Flt. af bæ li n., Bosted, se Indl. S. 46.
165. Braaten. Udt. bra’tan (ofte kaldet bøslerbråtcm). —
Brotte 1578.
Broti m. (Indl. S. 45).
166. Jorgeiisrud. — Jørgensrudt 1578. 1617. Jørgenrud
1723.Va.
Navnet bruges ikke nu; det er fortrængt af Parternes Særnavne. Der
kan være Grund til at formode, at s er urigtigt indkommet i senere Tiders
Skriftform, og at Navnet har lydt J o r u n d a r r u ð, af Mandsnavnet J (jr undr.
166, 1. Bremsrud. Udt. brœ’mmsrú. — Bræmsrud RB. 213.
Brennßrudt 1578.
Hvis den i RB. brugte Form er rigtig eller ligger den oprindelige
nogenlunde nær, ved jeg ingen Udvei til Forklaring. Hvis ikke denne Form havde
foreligget, vilde det, eftersom n foran s ofte gaar over til m, have været
rimeligt at tænke sig som opr. Form BrennisruÖ, jfr. Asker GN. 9 og,
hvad der er anført.
166,2. Lutdalen. Udt. lütdcelen.
Samme Navn, med samme Udtale (men forskjellig Betoning) findes paa
Frosten; uvis Betydning. Ligger söndenfor Lutvandet ved dettes Afløb.
166,2. Nøklevaiulslbraateu.
Har sit Navn efter Nøkle vandet. Dettes Navn kommer sikkert af ly kiil
m., Nøgel. Det har i Form stor Lighed med en gammeldags «Krognøgel»
(som No. 459 i O. Ryghs Norske Oldsager); det er langt og smalt, med
Retning N —S., og afsætter i søndre Ende i ret Vinkel en Arm mod V., hvorfra
der udgaar to smaa Viker mod N., svarende til Hagerne paa Krognøgelens
Arm. Vandet har maaske fra først af hedet Lykill, Nøgelen, i usms. Form
(det første 1 ved Dissimilation ændret til n, som i Fællesordet i Skriftsproget
og i de fleste Bygdemaal).
167. Rustad. Udt. rusta. — af Rudstadh RB. 213. Rudstadt
og Rudstadt Kværner 1578. Rudstad 1723.Vi.
Ruðstaðr, se Indl. S. 72.
167,2. Odegaarden. Udt. ø’gålen.
167, 3. Kattisa. Udt. lcdttisa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
