Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. AKER
115
Navnet kan ikke være synderlig gammelt; om dets Oprindelse har jeg
ikke fundet nogen Oplysning.
153. Bækkelaget lille. Udt. bækhelage. — Beckelaghen RB.
595 (Notits fra Slutningen af 16de Aarh.).
Sidste Led 1 a g n. i Betydning af Piskested (Indl. S. 63). Store
Bække-laget er GN. 197.
154. Holtet. Udt. hø’lte.
Nyere Navn, som allerede dets bestemte Form viser (Indl. S. 12).
155. Bergenhus. Udt. bœrnhús.
Vistnok opkaldet efter Bergenhus Fæstning; forekommer af og til som
Gaardnavn paa Østlandet (f. Ex. Bd. I S. 6. 94). Det erindres endnu af ældre
Folk, at Gaarden tidligere kaldtes Mølskerudsæter, efter det gamle Navn paa
G-N. 157.
156. Kastellet.
Selvfølgelig et ikke meget gammelt Navn.
157. Nordsæter. Udt. nolsæter. — Mylskurudh RB. 254.
JVIylskurud RB. 273. Mølskerud OC. 88. Mølscherud eller Setter
1723.74.
Mylskuruð, hvori lste Led maa være det fra andre Steder kjendte
Elvenavn Mølska. Saa heder en Elv, der sydfra falder ud i Stjørdalselven
ved Mølsknes i Hegre, og Miølske kalder JN. 318 Rokosjøens Afløb til
Svartalven paa Hedemarken. Navnet er vel at sammenstille med milska f, en
blandet Drik med Honning i; det kan isaafald ikke høre til de ældste
Elvenavne. Det maa her have været brugt om en Bæk, som falder i Fjorden
nordligst paa Nordstrand.
158. Hellerud søndre. Udt. hcéllerú. — Hællorud indenfor
Ljan RB. 292. Hellerud 1723.74.
Helluruð, se GN. 143.
159. Lambersæter. Udt. Idmbcérsæter eller Idmbösæter. —
Setther 1578. Setter 1700. Lambretsetter 1723.7ä.
Maa have faaet sit, nuv. Navn temmelig sent efter en Eier med det fra
Tydskland optagne Navn Lambert, som jeg ikke har seet i Norge før mod
Slutningen af 15de Aarh.
160. Abelsø. Udt. å’belsø. — Apaldasin (Akk.) RB. 248.
Appaldasyn (Akk.) RB. 274. Apelsøø 1520. Abilsø 1557. Abbildzøø
1578. Abbellsøe 1617. Abelsiøe 1723.7i.
Apaldasin, sms. af apaldr m., Vildæbletræ, og vin. Med Hensyn
lil Vokalen i 3die Stavelse er at sammenligne Ylmasin, GN. 25 i Frogn.
Paafaldende er Overgangen i Udtalen fra p til b.
161. 162. Langerud nordre og søndre. Udt. langrü. —
Langharud DN. II 279. 284, 1358. 1359. Langarud (søndre) RB. 274.
(nordre) 292. Langerud Ødegaard OC. 11. Langerud 1617. (2 Gaarde)
1723.74,74.
Langaruð, den lange Rydning.
161, 1. Konglerud. Udt. kånglru.
Kommer vel snarest af Kongla f., Kongle (Naaletræernes Frugt); kunde
■dog ogsaa forklares af kuml n., hedensk Gravminde (Indl. 62 nederst).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
