Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-118
AKERSHUS
175,8. Elgesrud. Udt. éljesru.
Formodentlig opkaldet efter Eljesrud GN. 140 i Kraakstad.
176. Slime-Ødegaarden. Kaldes slime. — Slimeødegordt 1578.
Slemme Ødegaard 1617. Slime 1723.74.
Navnet har sandsynlig lydt Slima f. Sammensat har man det i
Slemmestad i Røken (Slimastadir RB. 109. 272) og i Slimestad (udt. med brudt
Vokal, Sleime-) i Kvinesdal. Det er vistnok Elvenavn, mulig dannet af
slim n., Slim; Gaarden her ligger mellem 2 Bække.
176.3. Tort berg. Udt. tø*lfbéér.
Vistnok ikke af Plantenavnet Turt, men af Adj. tør.
177. Klemmetsrud. Udt. Mœmmesrú. — Klemetzrudh RB.
238. Clemitßrudt 1578. 1617. Clemmetsrud 1723.7a.
Klemetsruð, af Mandsnavnet Klemet (det latinske Clemens), der
kan paavises i Norge og paa Island fra 12te Aarh. af.
178. Lofsrud. Udt. låffsru. — Lofsrud RB. 116. 261.
Lofs-rød St. 5 b. Loffsrud OC. 48. Loffsrødt 1617. Lofsrud 1723.74.
* Loptsruð, af Mandsnavnet Lo pt r, der synes at have været lidet
brugt i Norge i den historiske Tid (er kun fundet Landn. 38 og DN. VII 81),
men findes dog i adskillige Stedsnavne, der, ligesom dette, ikke vel kunne
forklares af lopt n. (se Indl. S. 66).
179. Mortensrud. Udt. mattensrú. — Mortensrud 1723.
* Marteinsruð, af Mandsnavnet M ar tein n, hvoraf «Morten» er en
nyere Form.
180. Leirskallen. Udt. lei" r skallen. —- Leirskalle RB. 298.
Leirskalld Ødegaard OC. 11. Lierskall 1617. Leerschallen 1723.7a.
Leirskalli m., af skalli, tør, stenet Forhøining (Indl. S. 75). Navnet
findes paa adskillige Steder, mest paa Østlandet.
181. Mimkerud. Udt. mÓ’tiTcrú. — Munnckerudt 1578. 1617.
Muncherud 1723.7a.
* Munkaruð; vides at have tilhørt Hovedø Kloster.
182. Sæter vestre. Skal tidligere have været kaldet gressæter.
— Hellerudt eller Setter 1578. 1617." Hellerud 1723.74.
Gaarden sees engang at have været kaldet Helluruð, ligesom GN. 143
og 158. «Gressæter» kunde til 1ste Led have Mandsnavnet Greipr, der
ogsaa andensteds i Sammensætning er gaaet over til Gres- (Gresby i Vang
Hdm., 1344 i DN. V 133 skr. Greipsbyr).
183. Tungelbraateii. Bruges ikke (fortrængt af Partnavnene).
— i Tungubrota DN. IV 214, 1341. Tungubrote RB. 253.
Thunge-brotte 1617. Tungebraatte 1723.74.
Tungubroti, af tunga f., Tunge, vistnok i Betydning af Landtunge.
Sigter sandsynlig til Beliggenheden paa en af to Smaaelve begrændset
Strækning. Ordet forekommer ikke sjelden i Gaardnavne, ogsaa gamle.
183,1. Lensinandssæter. Udt. læ’nnsmanssæter.
183.4. Tyslausæter. Udt. tý’sslausæter.
Man kunde i 1ste Led formode et Familienavn fra nyere Tid. Denne
Formodning bliver dog tvivlsom, naar man erindrer Gaardnavnet Tislauan i
Melhus, der synes at maatte have nogen Sammenhæng med nærv. Navn, men
forøvrigt endnu ikke har fundet nogen tilfredsstillende Forklaring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
